203 for ophavsmanden for kontraktens opfyldelse, „neben dem Ver- leger als Gesamtschuldner“ . Der er altså ikke blot tale om en subsidiær forpligtelse. Det samme må antages efter dansk ret. Når sagen stiller sig således, får reglen om overdragelighed min- dre betydning, idet man naturligvis fra forlagenes side i hvert fald netop ved overdragelse af hele forlaget eller en afdeling af dette ønsker at arbejde hen mod en ordning, hvor overdrageren fri- gøres. Ikke mindst når et forlagsaktieselskab under likvidation overdrager „forretningen“ , er det upraktisk, at likvidationsboet fortsat må hæfte. Men principielt må det anførte fastholdes. Og betydningen af dette er da, at ophavsmanden må tilkaldes og med- virke til ordningen. Drejer det sig om overdragelse af en enkelt forlagskontrakt, må ophavsmanden være varsom med at frigøre overdrageren, i hvert fald i alle tilfælde hvor der skyldes honorar eller andre forfaldne ydelser. 98. Pantsætning af forlagsrettigheder og overdragelse til sikker- h ed 1). Ophavsmanden kan ikke modsætte sig en overdragelse af forlaget som sådant eller en forlagsafdeling, uanset at den med ham sluttede forlagskontrakt hører med blandt de overdragne ak- tiver, medmindre han i forlagskontrakten har sikret sig herimod. Overdragelsen omfatter ikke blot forlagsrettighederne men for- lagets eller afdelingens øvrige aktiver, maskiner, inventar, kli- chéer, papir, sats, bly, boglager, udestående fordringer o. s. v. Pant- sætning af forlaget under eet kan ikke ske2). Det praktiske spørgs- mål bliver derfor kun, om pantsætning af enkelte forlagskontrak- ter kan ske. Til overdragelse af en forlagskontrakt kræves, når andet ikke er vedtaget i kontrakten, altid ophavsmandens sam- tykke, og dette må derfor også kræves til pantsætning. Det kan ikke hævdes, at forlæggeren, der pantsætter kontrakten, stadig er forpligtet til at opfylde forlæggerforpligtelserne, og at ophavsman- den derfor ikke er interesseret i at hindre pantsætningen. Forlæg- geren, der pantsætter et større eller mindre antal forlagskontrak- ter, eller stiller disse som sikkerhed for kredit, skal jo opfylde el- ler fortsat opfylde forpligtelserne. Medens møbelhandleren, der har solgt og leveret møbler på afbetaling, har ydet, hvad han skal og — bortset fra ejendomsforbeholdet — står med pengefordrin- ') Se hertil Gunnar Nybergh: Om pantsiittning av förlagsrätt, J. F. T. 1942 s. 116 IT. 2) Gunnar Nybergh anf. sted s. 117 note 3.