214 om medkontrahenten vil fremme offentliggørelsen trods foran- dringen. Således har ophavsmanden, der har udarbejdet et værk på bestilling, ret til at hæve, når et videnskabeligt „gennembrud“ i faget forælder værket. Selvom bogen kunne sælges på ophavs- mandens navn og blive en god forretning for parterne, må forlæg- geren finde sig i ophævelsen. Den nævnte kontraktsklausul er ikke udtømmende. Den gælder kun, når den er optaget i forlagskontrakten. Og selv hvor den er det, må forudsætninger kunne have en sådan karakter, at ophæ- velse kan ske udenfor det udtrykkeligt nævnte område. Dette gælder navnlig forudsætninger vedrørende individuelle forhold. Er ingen forandring (af betydning) sket på det kunstneriske, po- litiske eller andet område, så kan parten forandre sig i tiden fra kontrakten til udgivelsen. En professor, der leder en fredsbevæ- gelse, kontraherer om et fredsskrift i bevægelsens tegn, men medens korrekturlæsningen står på, falder der som skæl fra hans øjne, og han ser, at bog og bevægelse slet ikke tjener fredens sag. Han må kunne hæve mod forlæggerens protest. Det samme gælder an- den „omvendelse“ , lægen, der har forfattet en grundig vejledning vedrørende kønslivets love, forebyggelse af svangerskab m. m. må kunne hæve, hvis han inden offentliggørelsen kommer til den over- bevisning, at værket vil virke samfundsskadeligt o. s. v. Der er her siden kontraktens indgåelse indtruffet en afgørende forandring i ophavsmandens personlige indstilling til værket, og da værket, når det offentliggøres, vil blive modtaget som et udtryk for op- havsmandens nuværende standpunkt, må forlæggeren under hen- syn til hvad ovenfor er sagt om parternes gensidige afhængighed finde sig i ophævelsen. Dog er ikke enhver „fortrydelse“ n ok 1). At ophavsmanden under korrekturlæsningen bliver utilfreds med sit værks kvalitet er uden betydning, han kan ikke hæve kontrak- ten, men kun ændre i korrekturen. Heller ikke utilfredshed med forlæggeren eller forandringer i dennes forhold vil være tilstræk- keligt2). Er værket bestilt til en bestemt begivenhed, jubilæum, fest o. 1., der udebliver, må både ophavsmand og forlægger kunne hæve. *) Se herlil Eberslein s. 124— 27 og Immaterielt rättsskydd s. 17— 18. 2) Omvendt kan forlæggeren ikke hæve kontrakten p. g. a. ophavsmandens senere adfærd, medmindre denne ter sig som egentlig misligholdelse, jfr. U. 1946.834 H. og Allfeld III s. 175. Om ærefornærmelse fra ophavsmandens side se Hillig II s. 178— 80.