215 Det samme gælder, hvor der er tale om et bidrag til et samler- værk, der ikke kommer til udgivelse af en eller anden grund. Ovenfor er nævnt enkelte tilfælde, hvor ret til at hæve kon- trakten må gives ophavsmanden alene p. g. a. forandringer i den- nes egen indstilling til værket. Hyppigst vil situationen imidlertid være den, at ydre årsager gør sig gældende og bevirker, at en of- fentliggørelse kan medføre skade eller fare for ophavsmanden (og forlæggeren) eller trediemand. Kohler nævner, s. 321, at der indtræder omstændigheder, „wel- che dem Werke eine für die Laufbahn des Verfassers oder auch für die Laufbahn der Geschicke verhängnisvolle Bedeutung, so wenn im Werke ein Angriff gegen eine Persönlichkeit gemacht wird, die nachträglich Präsident des Staates oder leitender Staats- mann wird, oder wenn eine Einrichtung bekämpft wird, die durch einen inzwischen eingetretenen Krieg sich als Notwendig- keit erweist, oder wenn der Verfasser selbst, der als Privatmann geschrieben hat, eine öffentliche Stellung erlangt, welche seiner Darstellung einen ganz anderen Sinn verschaffen und darum seine Wirksamkeit für Staat und Volk beeinträchtigen, ja das Gemein- wesen schädigen könnte, weil das Leben vom Staatsmann eine Menge von Zugeständnissen verlangt, welche eine wissenschaftliche Darstellung, so lange die Dinge nicht brennend werden als „quan- tités négligeables“ behandeln darf .. Nutidens forhold understreger stærkt betydningen af sådanne forandringer. Ved U. 1950.142 H. blev afgjort en sag, hvor op- havsmanden havde stillet krav om udsættelse med udgivelsen i 1944 i Sverige af værket: Vi flydde över Öresund under henvisning til, at værkets offentliggørelse ville kunne skade danske interesser og medføre fare for hans personlige sikkerhed. Værket var med henblik på risiko for danske interesser forinden kontraktens op- rettelse gennemset og ændret af særlig tilkaldte. Dommen lægger vægt på, at forlæggeren herefter ikke havde grund til at regne med, at bogens udgivelse kunne skade de nævnte interesser. Når han derfor efter at være gjort bekendt med faren, herunder senere fremsatte trusler mod ophavsmanden, indgik på at udsætte bogens udgivelse, måtte han have føje til at kræve rimeligt vederlag for afholdte udgifter (trykkeudgifterne). Minoriteten, 4 dommere, ville frifinde ophavsmanden og bemærker bl. a., at det må have været forudseeligt også for forlæggeren, at der kunne rejse sig