Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- XII. Forlagskontraktens ophør
- Ad III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
alvorlige indvendinger mod bogens udgivelse under Danmarks be-
sættelse. Det må antages, at ophavsmanden, når han hæver kon-
trakten p. g. a. forandrede forhold, e. o. kræver udgivelsen udsat
til et tidspunkt, hvor udgivelsen er formålsløs, må erstatte for-
læggeren de udgifter, som denne forinden ophævelsen har afholdt
i kontraktens medfør, jfr. således tysk forlagslov § 35, stk. 2.
Dette er ikke sagt i N. F. § 9, stk. 4, men denne taler direkte kun
om udsendelse af nyt oplag.
105. Helt indenfor rammerne af problemet ligger spørgsmålet,
om forlæggeren kan hæve kontrakten p. g. a. indtrådte forandrin-
ger i den almindelige økonomiske situation, kreditindskrænknin-
ger, forringelse af den nationale valuta o. 1. Borum oplyser anf.
sted s. 33—34, „ ... at man indenfor kontinental retsopfattelse
møder det synspunkt, at hvis forandrede og uforudseelige forhold
medfører en forrykkelse af den naturlige ligevægt mellem ydelse
og modydelse, som bør herske, kan dette medføre, at domstolen
ophæver kontrakten eller modificerer skyldnerens forpligtelse ...
Et subjektivt lastværdigt forhold ved aftalens indgåelse kræves
(således) ikke, derimod at de gensidige ydelser ved begivenheder,
der er indtruffet senere, er kommet i et sådant misforhold til hin-
anden, at kreditor vil gøre sig skyldig i et misbrug af sin ret, hvis
han nu under de forandrede forhold vil fastholde kontrakten og
de ved denne fastsatte ydelser“ . Hvad forlagskontrakter angår, må
det imidlertid erindres, at forlæggeren selv bestemmer boglade-
prisen, og at ophavsmandens honorar sædvanligt bestemmes i for-
hold til denne. Problemet er derfor, om forlæggeren p. g. a. de
ændrede forhold kan udskyde, hæve, de „gamle“ kontrakter til
fordel for nye udgivelser, der nu sluttes kontrakt om.
N. F. § 9, stk. 4 handler ikke herom, idet der er tale om at af-
holde sig fra at udgive værket „i den foreliggende form “ . Den
tyske forlagslov taler heller ikke herom, idet den alene i § 18 giver
forlæggeren ret til at opsige (Kündigung), når formålet med udgi-
velsen falder bort efter kontraktens indgåelse, eller det drejer sig
om bidrag til et samlerværk, hvis udgivelse udebliver. Det er så-
ledes et spørgsmål om betydningen af forudsætninger, for tysk
ret spørgsmålet om eventuel anvendelse af B. G. B. § 242.
Tysk teori og retspraksis har på denne baggrund udviklet en
grundsætning om „W egfall der Geschäftsgrundlage“ . Dr. Babbert
henviser i Börsenblatt für den deutschen Buchhandel 1950 s.
216
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Thu Mar 19 11:34:36 2026
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/forlagsret/0211.html