225 indvilliger i en offentliggørelse eller har offentliggjort værket, er boet iøvrigt ikke egnet til at indtræde i ophavsmandens rettigheder over værket. Drejer det sig om salg af et originalt kunstværk, er der ingen vanskeligheder, idet provenuet af salget indgår i boet. Men skal et værk udgives i bogform, dramatiseres, filmatiseres o. s. v., eller skal opførelseskontrakt sluttes om værkets offentlige fremførelse eller opfyldes, træder hensynet til ophavsmandens æn- dringsret m. v. i forgrunden. Det må være ophavsmanden, der i forhold til medkontrahenten, forlæggeren, teatret, filmproducenten m. v. opfylder overdragerens pligter. Dette gælder også udgivelse af nyt oplag eller ny udgave af tidligere offentliggjorte værker, jfr. L. 33 § 12, stk. 2. Boet kan efterkomme ophavsmandens undladel- sespligter men er ikke i stand til at opfylde handlepligterne, og sådanne forekommer også, efter at manuskriptet er overgivet til forlæggeren, eller opførelseskontrakt m. m. er sluttet. Når med- kontrahenten på den anden side er sikret ophavsmandens positive medvirken, hvor denne kræves, kan det for ham være uden betyd- ning, om vederlaget skal erlægges til ophavsmanden eller dennes konkursbo. Den rationelle ordning bliver da den, at kreditorerne — her boet — kan søge fyldestgørelse i det økonomiske udbytte, ophavsretten afkaster, når værket er eller senere bliver offentlig- gjort ved ophavsmandens foranstaltning, jfr. L. 33 § 12, stk. 2 og § 29, stk. 1. Er værket udgivet på eget forlag eller i kommission, må restbeholdning af eksemplarer indgå i boet. M. h. t. offentlig- gørelse af gengivelser af kunstværker gælder reglerne i L. 33 § 12, se § 29, stk. 3. Offentliggørelse af originale kunstværker foreligger ved udbud til salg, offentlig udstilling eller anden tilkendegivelse fra ophavsmanden om, at værket er fuldført. Som sådan vil navn- lig ophavsmandens erklæring til boet ang. forholdet komme i be- tragtning. De egne arbejder en kunstner ejer i konkursøjeblikket, som engang har været udstillet, går altså ind i boet og kan reali- seres. Torben Lund kritiserer I s. 184, II s. 257— 58 reglen og me- ner, at ophavsmanden må have lov til at skifte mening m. h. t. værkets egnethed til offentliggørelse. Praktisk er forholdet vistnok det for de fleste malere og billedhuggere, at deres økonomi hviler mere på salg af originalværker end på overdragelse af reproduk- tionsret. Har ophavsmanden ikke solgt værket, inden retsforfølg- ning sætter ind, er det muligt, fordi han endnu ikke har kunnet få den af ham fastsatte pris. Og det kan være beklageligt nok, at F orlagsrellen 15