Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- XIII. Overdragelse af opførelsesret
- Ad I. Sceniske værker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
237
forholdenes natur og hensynet til det enkelte arbejde tillader“ . Dette
vil sige, at teaterchefen kan erhverve udenlandske arbejder som en-
hver anden teaterdirektør på de betingelser, der kan opnås enighed
med sælgeren om.
Det må for det kgl. teaters vedkommende antages, at teatret som
institution erhverver opførelsesret efter omstændighederne for hele
beskyttelsestiden. I sagen U. 1937.620 var oplyst, at et fransk mu-
sikforlag i 1863 som eneejer (seul propriétaire) af Gounod’s opera
„Faust“ havde solgt musiken til det kgl. teater, således at musiken
kunne anvendes ved teatrets opførelser, og således at dette forplig-
tede sig til ikke at sælge, kopiere, lade kopiere, udlåne eller over-
drage musiken til et andet teater. Den solgte musik, hovedpartitur
og orkesterstemmer skulle forblive som bestanddel af teatrets bi-
bliotek.
Undertiden kan omstændighederne vise, at det også for et pri-
vatteaters vedkommende har været meningen, at opførelsesretten
er erhvervet ikke af direktøren personlig, men af det pågældende
teater, altså dettes ejer. Dette blev ved U. 1913.165 H. antaget m. h. t.
en af forfatteren Elith Reumert foretagen dramatisering af pro-
fessor Scharlings værk: Ved Nytaarstid i Nøddebo Præstegaard. Ved
kontrakt af 20. dec. 1888 blev stykket, medens S. Abrahams var
forpagter af Folketeatret, solgt til „Direktør S. Abrahams til ude-
lukkende Opførelse paa Folketeatret“ . I forpagtningskontrakten mel-
lem Abrahams og teatrets ejer „A/S Københavns Hippodrom“ var
bestemt, at hvad forpagteren i kontraktstiden anskaffede af nyt
repertoire blev aktieselskabets ejendom. Uanset at kontrakten ikke
havde givet utvetydigt udtryk for, at stykket var erhvervet for ak-
tieselskabet, blev dette dog antaget bl. a. under hensyn til, at teatret
uantastet havde spillet stykket under en senere direktør, jfr. ligele-
des U. 1912.775 vedr. eneretten til opførelse på det danske sprog af
skuespillet „Madame Sans Gene“, hvilken ret antoges at være over-
ført til Folketeatrets ejer. Forholdene har imidlertid udviklet sig
derhen, at opførelsesret nu sædvanlig kun overdrages for et be-
stemt begrænset tidsrum.
Grundtvig antager s. 133, at selve foretagendets karakter af en
fast institution gør det antageligt, „at det har været meningen at
knytte opførelsesretten til denne, så at på den ene side retten uden
videre kan udnyttes af enhver tiltrædende leder af foretagendet og
på den anden side ikke overgår med lederens person til andre af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Thu Mar 19 11:34:36 2026
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/forlagsret/0232.html