265 og filme1). Men det er klart, at der i vidt omfang kan drages pa- ralleller fra filmatiseringskontrakten i snævrere forstand til kon- trakter vedrørende værker skabt direkte for filmen. I henseende til spørgsmålet om pligt til indspilning er der dog nogen forskel. Når en roman, skuespil o .s.v. er offentliggjort, så har ophavs- manden nået sit ideelle formål med værket. Det er nu kendt og be- dømt, det er i denne forstand blevet almenhedens eje, og en filma- tisering af stoffet vil ikke set fra ophavsmandens synspunkt betyde andet, end at værket i den nye form når ud til videre krese. Skri- ves og komponeres der direkte for filmen, når ophavsmanden ikke ud til offentligheden, medmindre indspilning finder sted. Kontrakts- formerne for de to grupper er bl. a. derfor også forskellige. Uden bindende lovforskrifter af nogen art er disse kontrakts- former og mellemformer vokset frem sammen med udviklingen af en dansk filmproduktion. Det er heldigt, at parterne har haft frie hænder til at forme kontrakterne som deres tarv har tilsagt. Også i udlandet har retsudviklingen fulgt kontrakts- mere end lovgiv- ningsvejen. Præceptive lovregler kan på dette område let gøre skade og er overflødige, idet ophavsmandsorganisationerne har støttet deres medlemmer effektivt til opnåelse af rimelige kontrakts- vilkår. 126. Filmatiseringskontrakten. Herved forstås kontrakten, hvor- ved ret til at benytte et sprogværk (roman, novelle, skuespil, høre- spil, operatekst, digt) eller et musikværk overdrages til filmprodu- centen med fremstilling af en film for øje. Kontrakten er en con- tractus sui generis, og reglerne om forlagskontrakter kan på grund af forholdenes forskellighed ikke anvendes analogisk på denne kontrakt. At retten skal erhverves følger af, at ophavsmandens eneret strækker sig også til bearbejdelse, jfr. L. 33 § 13, sålænge et væ- sentligt nyt og selvstændigt værk ikke er frembragt. Strid herom forekommer nu sjældent. Film er handlingsmættet drama, og pro- ducenten har netop brug for det handlingsforløb, som findes i op- *) Den danske ordbog bd. 4, sp. 958— 59, filmatisere, dannet i nyeste tid til film efter dramatisere, tilrettelægge et litterært arbejde (roman, skuespil) som filmsdrama og optage det på film, filme: foretage en filmsoptagelse, jfr. for tysk sprogbrugs vedk. Dienstag-Elster s. 106: „Film ung heisst — im Gegensatz zu Verfilmung — die Ausführung der Film schöpfung, während Verfilmung die Übersetzung einer andersartigen Schöpfung in eine Film schöpfung bedeutet.“