266 havsmandens værk. Bearbejdelsen vil derfor regelmæssig følge ori- ginalværket mere eller mindre men dog altid således, at benyttelsen kræver ophavsmandens samtykke. Under sagen U. 1912.870 blev det antaget, at ophavsmanden til et folkeskuespil „Kapergasten fra 1807“ var beskyttet i henh. til lov 29¡3 1904 § 1, jfr. § 13 mod at et filmselskab havde benyttet en tekst til et filmskuespil ligeledes be- titlet „Kapergasten“, der var en bearbejdelse af skuespillet uden at være et nyt og selvstændigt værk, jfr. ligeledes U. 1913.73 m. h. t. filmen „Den farlige Alder“ . Den ret, der overdrages, er en alle andre udelukkende ret til be- nyttelse af værket til filmfremstilling. Filmproducenten har ingen, interesse i at erhverve en blot tilladelse, så han risikerer at andre foretagender møder frem med en konkurrerende film fremstillet på basis af samme stof. Retten til at bearbejde værket med fremstil- ling af en film for øje er en del af ophavsretten, jfr. L. 33 § 9, stk. 2, og det er denne beføjelse der overgår til erhververen. Ligesom ved forlagskontrakten er overdrageren fremtidig — indenfor kon- traktens grænser — afskåret fra at råde over den overdragne ret, og erhververen kan anvende ophavsrettens retsmidler, forbud m. m. mod ham som mod enhver, der krænker hans ret ifl. kontrakten. Dog gælder også her, at ophavsmanden bevarer sin påtaleret m. h. t. krænkelse af de ideelle rettigheder. Overdragelsen kan være „hel“ eller „delvis“ . Filmproducenterne var oprindelig ivrige for at sikre sig den ubegrænsede ret såvel i henseende til sted som tid. Man sikrede sig retten for hele verden og for hele værkets beskyttelsestid. Tilbøjeligheden hertil er for- ståelig, fordi filmen til forskel fra bogen kan forstås overalt eller dog uden større vanskeligheder gøres forståelig og således ikke er bundet til et bestemt område. Nu er det dog almindeligt, at over- dragelsen begrænses såvel i henseende til sted som navnlig til tid, retten erhverves for et kortere åremål, hvorefter den vender tilbage til ophavsmanden. Overdragelsen medfører ikke pligt for ophavsmanden til at fore- tage den nødvendige bearbejdelse af værket, navnlig at fremstille drejebogen. Det er ej heller almindeligt, at ophavsmanden særlig forpligter sig hertil. At udarbejde drejebogen på grundlag af et foreliggende værk kræver særlig indsigt i filmfremstillingens tek- nik, og filmproducenterne benytter sædvanlig særlige medarbejdere hertil.