268 ret, og kontrakterne må iøvrigt fortolkes ud fra den indenfor op- havsretten gældende grundsætning om, at en overdragelse i tvivls- tilfælde kun overfører den ret, som udtrykkeligt er nævnt og kun i det omfang som kontrakten lyder på. Dette får navnlig betydning ved spørgsmålet, om erhververen er beføjet til indenfor kontrak- tens løbetid at lade fremstille en ny film på basis af det overdragne værk. Her tænkes ikke på, om stumfilmskontrakterne kunne hjemle erhververen ret til fremstilling af tonefilm eller overhovedet på spørgsmålet om erhververens stilling overfor nye filmarter, farve- film, plastisk film etc. Spørgsmålet er, om erhververen af filmati- seringsret med fremstilling af en tonefilm for øje er berettiget til påny at lade filmen indspille som tonefilm (re-make). Også dette spørgsmål bør være afgjort ved kontrakten, men står der intet her- om, har erhververen ikke denne ret. Ej heller har erhververen ret til synkronisering, medmindre det er aftalt. På den anden side har overdrageren heller ikke ret til at lade en ny film fremstille eller overdrage ret hertil, sålænge erhververens udelukkende ret består. I denne forbindelse kan bemærkes, at filmatiseringskontrakter i de skandinaviske lande undertiden sluttes således, at der overdrages erhververen eneret til at vise filmen i Skandinavien og iøvrigt ret til at vise den over hele verden indenfor kontraktens løbetid. Denne ret er dog kun en ret til at vise den på dansk (eller andet nordisk) sprog indspillede film udenfor Skandinavien, men selvsagt ikke en ret til at lade filmen indspille på andet sprog eller ret til at syn- kronisere filmen på andre sprog, medmindre sådant er udtrykkelig aftalt. Ved sådanne overdragelser har ophavsmanden reserveret sig ret til at overdrage filma tiseringsret til producenter udenfor Skan- dinavien og på vedk. fremmede sprog. Derimod har han ikke ret til at slutte kontrakt om filmens indspilning på et andet skandina- visk sprog. Ophavsmanden har undladelsespligt i det omfang, hvori eneret er overdraget. 128. Erhververen kan ikke overdrage retten videre uden særlig hjemmel i aftalen, jfr. L. 33 § 10, stk. 1. Her gælder lignende betragt- ninger som anført ved overdragelse af opførelsesret til sceniske vær- ker. Det følger således af positiv lov og af forholdets natur, at er- hververen er afskåret fra videreoverdragelse. Overdrageren må for- modes at lægge afgørende vægt på filmproducentens (selskabets) økonomiske og kunstneriske standard, tilknyttede instruktører og udøvende kunstnere, hidtidige produktion m. m., kort sagt niveauet.