- Project Runeberg -  Fox-Expeditionen i Aaret 1860 over Færøerne, Island og Grønland /
11

(1861) [MARC] Author: Theodor Zeilau - Tema: Exploration, Telecom, Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wyman-Expeditionen 1859

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

idet disse ikkun naaede til i Høide med Strædet ved Belle-Isle;
Nord for denne Linie maatte der seiles paa Lykke og Fromme,
Besætningen var en ægte Yankee-Besætning: <span>»few hands«</span>, og
talte ialt: Skipperen, 2 Styrmænd, Kok, Kahytsdreng, 4 Matroser
og 2 Drenge, foruden Shaffner selv med Frue og Søn, en
Dreng paa 10 Aar, samt d’Hrr. Putnam og Sorrell, hans
Assistenter. Fra de Forenede Staters Marinedepartement havde
Shaffner erholdt udleveret Instrumenter til Dybdemaalinger i Havet.

Shaffners Togt i „Wyman“ findes aflagt paa vedhæftede Nord-Atlanterhavs-Kort.

Expeditionen begav sig den anførte Dag paa Reisen med Yankeens
sædvanlige Motto: <span>»Go ahead!«</span> og efter en 14 Dages Seilads
var man saa heldig at finde Hamilton Fjorden paa Labrador-Kysten.
Man traf her en Mængde Fiskere til Søes paa Fiske-Bankerne,
der findes i Mængde i disse Farvande. Shaffner foretog
flere Baadexpeditioner og undersøgte Lokaliteterne. Han fandt,
at Fjorden strækker sig flere Miil ind i Landet. Ud for Fjorden
saaes en Deel Isbjerge paa Grund og i Drift. Fra Eskimo-Øerne
undersøgte han Strømningerne og Isbjergenes Drift og
han forefandt i det Hele taget Alt saameget efter Ønske, at han
valgte denne Fjord til Udgangspunkt for den eventuelle Telegraf.
Han omtaler, at Landet deromkring beboes af Eskimoer og
nogle faa fredsommelige Indianere, der alle ere kristnede af en
derværende Mission. Der voxer store Enebær- og Birketræer og
avles Roer, Kartofler, Kaal og andre Vegetabilier. Han erholdt
Oplysning om, at Vinteren er meget streng, men at Fjorden dog
sjelden fryser heelt til, paa Grund af Strømmen til Søes, der ogsaa
forbyder Isbjerge at drive op i denne. Sommeren er kort, men
meget varm. Han fandt i Fjorden og til Søes overalt blød Bund:
Sand eller Mudder. Dybden angiver han til 300 Favne i Mundingen
af Fjorden og 90 Fv. inde i samme, og han troer med
Sikkerhed at kunne føre en submarin Telegraftraad i Land et Sted
oppe i Fjorden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Apr 16 14:07:03 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/foxexp/0017.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free