- Project Runeberg -  Fox-Expeditionen i Aaret 1860 over Færøerne, Island og Grønland /
14

(1861) [MARC] Author: Theodor Zeilau - Tema: Exploration, Telecom, Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wyman-Expeditionen 1859

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

var Shaffners Hensigt at søge ind til Reikiavik. Imellem Grønland
og Island fandt han 1540 Favne Vands Dybde, med blød,
muddret Bund. Det var seent paa Aaret, og Veiret var uroligt.
Man havde naaet Faxebugten, men blev atter drevet til Søes og
tvunget i Retning mod Irland af den samme bekjendte svære
Storm, i hvilken <span>»The Royal Charter«</span> forliste i Kanalen. Den
13de Novbr. lykkedes det „Wyman“ at naae ind til Glasgow, hvor
Shaffner i en Tale, der holdtes for en Kjøbmandsforening dersteds
og i sin Tid temmelig udførlig meddeeltes i „Dagbladet“, kundgjorde
for Verden dette den „Nord-Atlantiske-Telegrafs“ første
Undersøgelses-Togt.[1]

Efter denne Expedition blev Offentlighedens Opmærksomhed
vakt for den nord-atlantiske Telegraf. Det var imidlertid i en
mindre heldig Retning. Man blev nemlig betænkelig ved Shaffners
gunstige Beskrivelser over Grønland og Davisstrædet. Man var
vant til kun at høre Grønland omtale som et Land, isomspændt,
med næsten utilgængelige Kyster, hvor man ikke kunde seile, uden
at blive fanget af Drivisen, eller ynkeligt at blive seilet overende
af Isbjerge, og navnlig da paa Østkysten, hvortil intet Skib
havde vovet sig siden hiin Hollænderflaade af Hvalfangere i Aaret
1777 blev tagen af Drivisen og omkom paa nogle Mennesker
nær, der vare heldige nok til, efterat være drevne rundt om
Cap Farvel, at komme i Land paa Vestkysten. Elektriske Uveir,
Orkaner, dræbende Kulde, Snee, Isbjerge, Isbjørne m. v. af
Polarregionens Rædsler vare hvad man forbandt med Tanken
navnlig om Grønlands Østkyst, idet man feilagtig kun tænkte paa
Nordpolen og reent glemte, at Grønland naaer saa langt ned mod
Syd, at Cap Farvel ligger paa Brede med Christiania og St.
Petersborg. Og her kom nu en Mand, der fortalte, at han var
løbet lige ind til Land, baade paa Vest- og Østkysten, i et usselt
gammelt Seilskib, uden at have saameget som seet Drivis, ja,


[1] Dagbladet Nr. 285, Aar 1859.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Apr 16 14:07:03 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/foxexp/0020.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free