Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wyman-Expeditionen 1859
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
endog paastod, „forgjæves at have søgt efter saamegen Snee
blot som behøves til en Sneeboldt!“ Dette var vistnok en
mindre forsigtig Bemærkning af Shaffner, (skjøndt maaskee fuldkommen
sand), thi han gav ved saadan Tale sine Antagonister
altfor gode Vaaben ihænde, hvilke ogsaa bleve benyttede ivrig imod
ham og hans Projekt, og navnlig da af saadanne Rivaler, der vare
interesserede i den endnu ikke opgivne transatlantiske Linie. Føi
nu hertil, at Shaffner er en Amerikaner, en Yankee, (hvilket han
iøvrigt ikke er: han er en „Southerner,“ eller nok egentlig,
ligesom hans sidste Hjemstavn, Kentucky, for Tiden, Noget midt
imellem begge), og det vil ikke forundre at høre, at Mange endog
antog denne hele Shaffner-Expedition for en Fiktion, der skulde
udbredes for at skaffe det nord-atlantiske Telegraf-Projekt Indpas
hos Publikum.
Vi kunne dog ikke frikjende Shaffner for at have anlagt
temmelig stærke Farver i sit Maleri af denne Expedition, hvorved
han oftere har arbeidet sig ind i Modsigelse og paadraget sig en deel
fortjent Mistanke; men det er for stærkt at ville mistænke ham
for at have tilsigtet forsætlige Forvanskninger enten ved denne eller
ved andre Leiligheder, med Hensyn til den nord-atlantiske Telegraf.
Forfatteren, der har havt rig Leilighed til at lære Manden at
kjende, føler sig overbevist om, at Shaffner er opfyldt af den mest
hæderlige Alvor for sit store Foretagende, som enhver den er, der
som Shaffner har sat Livet ind for Udførelsen af en stor Idee.
At Mistænksomheden dog har vundet Indpas, kan let forklares,
idet Shaffner selv, som enhver Amerikaner i lignende Tilfælde,
altfor ofte blotter sig imod Angreb, paa Grund af det glødende
Billedsprog, der er eiendommeligt for hans Landsmænd, hvis Svada
er uopnaaelig for en Europæer endog blot tilnærmelsesvis at
følge, og som navnlig skader en saadan ligeoverfor et saa praktisk
Folkeslag som Englænderne, der vil have <span>»facts«</span> og <span>»matter«</span>.
En Mand, der fra først af var optraadt mere <span>matter-of-facts</span>-mæssig,
vilde vistnok, det antages, nu have staaet Maalet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
