Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,- Storisen. 177
hvert Aar paany ankommende Storis »Hvor bliver den da af?«
thi: »Vesterisen og Storisen mødes ingensinde«. Og da Storisen
ofte i Frederikshaab eller i Almindelighed paa St)dgrønlands Vestkyft
kan være seet om Aftenen i et langt, bredt Bælte langs Kysten, og
næste Morgen være borte sor aldrig mere at komme tilsyne,
saa maa den jo naturligvis enten være forfvundet om Morgenen
som Dug for Solen, eller den maa være sunket og gaaet iilbunds
i Davis-Strædet. Hvor utroligt det end synes, have selv lærde
Hoveder dog antaget det Sidste; en ikke lærd Skibsfører skal endog
bestemt have paastaaet at have seet en Jsblok synke under Havets
Overflade og gaae tilbnnds paa Siden as hans Skib, enten i eller
i Nærheden af Godthaab. Det blev mig fortalt i Frederikshaab,
at deriGodthaab anstilledes videnskabelige Forsøg i denne Retning,
og der blev, skjøndt ikke ganske ligefrem, men lidt mystisk, draget en
Parallel mellem Jsen og et Stykke hvidt Sukker i Vand, hvor
Vandet da vil sees at opløse Sukkeret, der synker tilbunds· — Det
sees af det Foregaaende, at denne Storisens mysterinse Forsvinden
er et af Debattens Brændvunkter heroppe i det høie-Norden.
Jeg troer, at dersom det slemme Udtryk: »Vesterisen og Stor-
isen mødes aldrig« ikke havde været fastholdt saa udholdende, vilde
man vistnok være bleven enig om at tænke sig den Maade, paa
hvilken Storisen forsvinder.
At Storisen og Vesterisen aldrig mødes i den Forstand, at de
to forskjellige Strømme, der drive denne Is, den ene Nord, den
anden Syb, mødes saaledes, at disse tvende forskjellige Jsmasser
torne mod hinanden, ja det kan let indrømmes; men hvad
skulde der vel være til Hinder sor, at Storisen ved at drive til
Soes i Davis-Strædet, —- og man veed, at den kan gaae 50 Miil
fra Grønlands Kysten ud i dette, — kunde naae saa langt vestlig
ud i Strædet, at den blev optagen as den sra Polarhavene og
Baffinsbugten kommende arktiske Strøm, og at Storisen da for-
svinder netop paa samme Maade som Vesterisen? At antage, at
12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
