Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178 " Hvor bliver
en anden sydlig gaaende Strøm optager den og bringer den til
Atlanterhavet, vilde heller ikke være grebet saa ganske ud as Luften,
skjøndt det rigtignok taler derimod, at ingen andre end de to
nævnte Stroinninger hidtil ere blevne opdagede i det nu saa be-
fcerdede Dadis-Stræde, hvor jeg ikke veed, at anden shddrivende
Js er bleven seet end den, der kommer- med Besteris-Strømn1en.
Maaskee foregaaer dette dog naturligst paa den Maade, at Stor-
isens efterhaanden indsvundne Masser successivt drive op med den
i Hastighed mere og mere aftagende Spitzbergen-Strøm til en saa
uordlig Høide, at de efterhaanden tiltrækkes af den i fuld Fart
løbende Vesteris-Strøm og derefter føres Syd paa med denne-
At observere dette vil have sine Vanskeligheder, fordi «man da
burde tilbringe længere Tid i Søen, thi leilighedsvis eller fra Land
at observere det vil ikke kunne lede til noget Resultat, da det vil
være meget vanskeligt at forfølger Storisens saa høit Nord paa
enkeltvis svredte Bestanddele-. En under Overfladen løbende
varmere Strømning turde mulig ogsaa bidrage sit til Gaadens
Løsning
Men som sagt, vi skulle vel i Anledning as det mærkværdigt
»sle1mne« Isaak 1860, navnlig hvis Sukkerforsogene ere blevne energifk
fortsatte, ogsaa i denne Retning høre Nhtfra merekompetente Autoriteter.
Ligesom der i Davis-Strcedet findes to forskjellige Slags
Drivis, saaledes træffes, som allerede anført, ogsaa i dette Farvand
to forskjellige Slags Jsbjerge, nemlig de store Kæmpemasser, der
komme fra Nordgronland og som l)r. Nink saa interessant har
beskrevet, samt de maaskee endnu større, men i Antal ringere, der
komme fra Melville-Bngten. Disse uhyre Masser passere Syd
paa med Vesterisen, hvilken de i Reglen feile agter ud. De komme
kun meget nndtagelsesvis over t Storisens Omraade, men knune
, dog vise sig her, hvilket s. Ex. var Tilfældet i 1860, da vi saae
nogle af disse Js-Øer paa Grund ved Tallert Banken Nord for
Frederikshaab, hvor de vare kastede hen af dette usædvanlige Aars
forrygende Storme. KaptaitPYoung der paa Franklin-Cxpeditio-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
