Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 52 —
dig. Nu kun du vælge, om du vil blive dræbt" — og
dermed gjorde han en meget sigende bevægelse med
pegefingeren rundt halsen — „eller om du vil sulte
ihjel. Vi andre, som er sorte af hud, vi kommer da
ialfald fra det med livet; for os jgjør de bare til slaver;
men du, for dig er det ingen udvei."
Uden at give mig tid til at svare paa hans onde
varsler, sprang jeg afsted efter Kolökomi for at se at
faa ham med tilbage; for uden ham var det jo omtrent
umuligt at komme afsted. At maatte famle os frem
uden fører lige herfra og til Bornu-veien, hvor gamle
Mohammed var kjendt, vilde sige omtrent det samme
som at være naadd næsten frem og saa gaa til grunde
paa terskelen. Kolökomi drev bare paa sin kamel, da
jeg talte til ham, og svarte kort, at han kunde ikke
indse, hvorfor han skulde blive hos os mere, naar jeg
havde delt ud til de andre alt det jeg eide, og han
omtrent ingenting havde faat. Han havde havt alt
strævet og taget alt ansvaret paa sig, og ikke vandt
han andet ved det, end sine stammefrænders had og
sinne, mens andre reiste af med hele fortjenesten.
Det hjalp lidet at snakke ham til rette. At nævne
den kontrakt han havde indgaat med mig, var nu rent
unyttigt; men da jeg loved ham en gave, ifald han
førte os til maalet, og særlig da jeg trued med i
nødsfald at tvinge ham til at gjøre sin pligt med
vaabenmagt, blev dette ikke uden virkning. I grunden var
Kolökomi noksaa godmodig; kanske han ogsaa nærmest
havde ladt som om han vilde rømme, for at presse
penger af mig; nok er det, han gav sig. Vistnok kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
