Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Eramåt.
11
vilde veeret meget bedre.» Han havde
roet sig et stykke fra hende og stod nu
så på hende med en halvt anklagende,
lvt red mine:
I Fru Holm var bleven ganske bleg. »Nej,
| Du kan ha slige tanker, Sigurd. Du for-
rder mig, gut.»
»Ja, jeg ved det nok,» hans stemme var
ipsten skrigende, »mödre tror altid, at gutter
tke tenker over noget så’nt, men det tar de
Bjl i. Du må tro, jeg har greje på mange
& kjed er jeg af altsammen, og når religions-
ereren siger, at livet er den störste og her-
oste gave, som vi daglig skylder at takke
ind for, så er jeg ferdig at le ham-op ian-
ägtet. Sligt sludder!»
Fru Holm fölte sig ganske rådlös. Hun
avde nok vidst, at Sigurd varen vanskelig
ut, men at det var så galt fat med ham, disse
prörstanker, — sligt havde hun ikke drömt
a. Det var hende pludselig som hun så
in svimlende afgrund mellem sig og gutten,
ig at hun for alt i verden måtte få ham
iskadt over på den side, hvor hun stod, men
inn vidste ikke hvorledes. Et mylder af
fanskeligheder steg op foran henie og bredte
ig allevegne. Hun måtte tale med ham, rig-
g indgående, men ikke nu, det var der ikke
& til, og så måtte hun först ha hentet styrke
bönnen.
» Vi skal snakke om dette en anden gang>
sa hun alvorligt. »Kom nu ind og spis
niddag!»
»Nej, jeg vil ikke, jeg kan ikke, jeg er
yg, Jeg ligger tilsengs!» råbte han og i et
u havde han sparket stövlerne af födderne,
vet af sig tröjen, og var i et sprang oppe
sengen med teppet over sig lige til hagen.
» Vil Du virkelig gjöre mig så imod, Si-
furd» — hun stod og böjede sig over ham —
pi dag på nytårsdag?»
»Ja, Du må ikke vere sint, mama, jeg
r ikke sulten, og jeg har så ondt, så ondt
hodet, det hamrer och verker, og bare jeg
örer mig så meget som så, er det ligesom
ele hodet skulde falde af mig.»
Han så virkelig ud til at tale sandt.
inderne var formelig indsunkne, og öjnene
lege og matte som to klatter brusten meelk.
»Ja, ja, Sigurd, når Du virkelig er syg,
å får Du jo vere i fred, men se så til at
Ide
ng, jeg, og jo xldre jeg blir, jo mere lej |
vågner.» Hun strög ham over panden, lagde
teppet bedre tilrette og forlod ham.
Om aftenen gik de til Grönus. Fru Holms
forsög på at få sin mand til at opgi det
bavde veeret frugteslöse. Han påstod, at han
ikke vilde fornterme sin söster ved at bli
borte fra hendes familjeselskab på nytårsdag.
Sigurd, der var kommen i bedre humör efter
at ha sovet en stund, havde ingen indvendin-
ger gjort. Han og Magnus var gåt tidlig
derhen for at lege med de andre börn.
Fru Holm kom derhen beklemt om hjeer-
tet; men lidt efter lidt blev hun roligere.
Alt gik godt. Holm talte ikke meget, og det
han sa var fornuftigt. Efter aftensbordet
blev der spillet femkantes whist ved flere
borde. Da det var Holms tur atsidde over,
kom han hen til sin kone; stod lidt og så
’ over hendes skulder på kortene, pegte et par
| gange på hvad hun burde spille og gik så
| ind i verelset ved siden af, hvor der var ci-
| garer og toddy.
| »Det er Din tur, Carsten!» råbte fru
Grönn en halv times tid senere ind i daglig-
stuen, hvor fru Holm sad. »Sig det til ham,
| Elise» — blev hun lidt efter ved, da han
| ikke kom, Fru Holm drejede hodet i retning
lat rögevserelset og gjentog opfordringen til
| sin mand. Da der intet svar kom, rejste hun
sig og gik ind for at se efter ham, Han
"var hverken der eller i spisestuen. Hun
| ventede en stund, men da han fremdeles ikke
| viste sig, gik hun ud i entréen for att se, om
hans overtöj hang der. Nej, det var borte.
Altså var han gåt ud. Fuld af uro og be-
kymring, gik hun ind igjen til de andre og
ga, at hendes mand måtte ha tat sig en tur,
| Doktor "Thomsen, som var hendes makker ved
| spillebordet, vekslede et hurtigt blik med hende,
Hun fik en anden til at ta sine kort og gik
ind i spisestuen,; der lå nbrermest entréen, for
at vente og lytte. Fra veerelset ved siden af
löd larmen af börnenes leg og höje latterud-
brud ind til hende; Hun hörte Sigurds stem-
me råbe muntert: »hvad dåom skal denne ha,
som ejer dette pant»? Og hun fölte et öjebliks
glade over hans livligedeltagelseilegen. Så drev
hun langsomt op og ned på gulvet, åbnede
vinduet og keg ned på gaden. Gik så ind
igjen i dagligstuen for at se, om han skulde
’ vere kommen, skjöndt hun vidste, det var
| umuligt, satte sig, stod op igjen, gled hen”
i sövn, så skal Du få mad, når Du
. til kortbordet, hvor hun stod lidt og så på.
Hendes hjerte var sammensnöret af en tryk-
kende angst. Hun havde en forestilling om,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
