Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Framåt.
143
hun saa lyksalig ud, medens hun dandsede,;
og nesten hver Dands med en ung, elegant
Mand, der paa sin Side syntes at sluge hende
med Minene. Om faa Dage skulde de feire
sit Bryllup og afreise till Italien: Unge,
smukke, rige — forelskede! . Strenge,
strenge Menneskeskjebne, o, krev ikke af
saadan Lykke for hoie Renter!
Parodien paa al denne Gratie og Skjon-
hed bevegede sig i vor Vertindes aldrende,
heslige, barokt udstyrede Person. Hun var
ikke af Gulvet hele Aftenen, hvilket af Chape-
auer, der vilde bedes til neste Gang, var
meget rigtigt beregnet. Alene dette var et
Syn for Guder. Hendes Hus- og Kammer-
jomfru syntes idetmindste at nyde det fuld-
kommen saa. Hvergang hendes Herskerinde
dandsede ud, viste sig hendes lille" maliciose
Pariserfysiognomi bristeferdigt af Latter bag
Döoren i den oplyste Entre, hvor Tjenerskabet
havde Lov til at staa og se til.
Der serveres alleslags Forfriskninger, kun
ikke Noget at spise. Disse Soireer kunne
.maaske blive ensformige og trettende i Lang:
den for den, der er blot og bar Tilskuer,
men for mig er alt Saadant nyt og jeg morede
mig fortreffeligt.
Neste Morgen er Alting med en vid-
underlig Hurtighed og Stilferdighed bragt i
Orden igjen. Gulvtepperne, Moblerne paa
sin Plads. Pensionen har antaget sit Hver-
dagsfysiognomi.
Begynder forst Illusionen at svinde for
den Fremmede, og den faar gjerne sit förste
Sted ved denne lille Sceneforandring, saa
gaar det med rivende Hurtighed videre i denne
Retning. Det gjor mid ondt, at jeg maa sige
det, men i et saadant Pensionsliv kommer der
flere og flere Tr&k frem, der minde om Madam
Vauquets, fodt de Conflans Etablissemenst. Visse
Griundtreek have Alle tilfelles. Alle have de
sine Far Gariot’er, for hvem Katten spiser
Melken, og hvem man erstatter denne med
Vand. Underkuede, forknyttede Medlemmer
af Selskabet. de blodeste, de bedste ofte, der
maa taale Alt, hvad en nedrig Partiskhed har
af Tilsidesettelse og smaalig, drillende Ond-
skab. Hvilke Beklagelser har jeg ikke hort,
hvad har jeg ikke set og selv oplevet! Lands-
mend, I, som reise, jeg vil give Eder et
Raad, selv med Fare for, att I blott smile
af det. Er Du lykkelig, er Du rig, behover
Du Intet, Du skrider blot ind i hin Penge-
nes naturlige Majestet, og Alt boier sig for
Dig, Alt bukker sig for Dig og bringer det Bed-
"ste. Mangler Du derimod denne meegtige Talis-
man, maa Du hjelpe paa det ved en kunstig
Majestet. Lad som Ingenting. Tred sikkert
op, ber Hovedet kjaekt, kun hoflig, hoflig!
Dette gjelder maaske overalt i Frankrig.
»Jeg har kun et Raad at give Dem<, sagde en
Hofmand til en ung, rig og yndig Lands-
mandinde, da hun i 1808 skulde stedes til
Kur i Tuillerierne för Napoleon, De maa
give Dem Mine af at vere den Forste.« Har
Du ikke mange Penge, og er Du ovenikjobet
godmodig og vant til Indrommelser, kan Du
ikke omhyggeligt nok skjule disse Feil. Ver
saa rundhaandet, som Du kan, med de Foarste,
gjor saa faa som muligt af de Sidste. Dome-
stikkerne ere en frygtelig Magt overalt, og
ikke mindst i en borgerlig Pension. Dome-
stikkerne dele kun Menneskeslegten i to Dele.
For dem existerer hverken Racer eller Natio-
ner, hverken Civilisationer eller Religioner;
Hedninger og Kristne ere ligegode; der exi-
sterer blot Folk, der give store, og Folk der give
smaa Drikkepenge. Og de kjende sin Mand,
ligesom en duelig Lege strax kan se, om en
Patient lider af Svindsot, og i hvilket Stadium
han befinder sig; de kjende sin Mand ved
förste Oiekast og vide, hvordan han skal be-
handles.
Man vil forstaa, at de Skildringer, jeg
har leveret af en Pension i Paris passe paa
Middelsorten af Saadanne. At der gives mange,
der -staa under, og maaske nogle, der staa
over den her skildrede, det ter jeg ikke be-
negte. Jeg har senere, idet jeg fraflyttede
denne, veret saa lykkelig i min nye Pension,
ogsaa en engelsk, men en mere blandet —
at tröeffe paa en af de sidste; et Etablisse-
ment, der forende alle det förstnevntes For-
dele med saa faa af dets Mangler, som man
billigvis kan vente af et Saadant. En ret
elskverdig, retsindig Bestyrerinde, et virkelig
dannet Selskab, god Betjening og den for-
trinligste Beliggenhed, nemlig ligeved — nei, jeg
vil ikke sige hvor, en saadan Anvisning paadra-
ger Ansvar, og Ansvar har jeg Stakkel netop
en stor Frygt for.
Camilla Collet.
cd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
