- Project Runeberg -  Framåt (Göteborg) / 2. årgången. 1887 /
144

(1886-1889)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

144 Rosmersholm på

Kristiania leater.

Rosmersholm paa Kristiania Theater.
af Ubik AA. P. Christiansen.

Prcg var igaar paa Premieren, der blev en
I fuldstendig succés d estime og idag paa

) få den anden Forestilling, der desvierre
gaves under mindre godt besat Hus: Saale-
des som Stykket blir spilt paa Kristiania
Theater, vinder det Prisen for alle de Stykker
jeg hidtil har seet med Hensyn til dramatisk
Effekt. Det horer til de Stykker, man har
godt af for Levetiden, og som man aldrig
glemmer. For jeg gaar over til at omtale
Udforelsen, kun nogle Bemserkninger om Styk-
ket selv. Man maa egentlig se det godt udfort
for at kunne forstaa det. Hovedpersonen er
ubetinget Rebekka West. Det er ikke saa
ganske greit at bli klog paa hende og just
derfor bor man först efter den modneste Over-
veielse gi sig ivei med at afsige nogen Dom
om hende, ja det vil sige, hvis: man da ikke
vil, al den skal blive uretferdig. En Dame,
hvis Meninger jeg har stor Respekt for, er-
klerede, at Rebekka var et afskyeligt Stykke
Fruentimmer og hendes Broder, der, en pas-
senl sagt, er jurist, mente, at hun maatte
vere selvskreven til Tugthuset. Saadanne
Domme resikerer man let af Tilskuere, der grun-
der sin Dom paa en förste Gangs Udforelse. Just
fordi Rebekka er en helstobt Type med alle
de menneskelige Muligheder inde i sig, fordrer
hendes Studium en samvittighedsfuld Udgransk-
ning af Enkelthederne. Vor Tid er trods de
store Ord om Frigjorelse. en Rosmerholmsk
Tid; Traditionen har endnu et godt Greb, som
det er de ferreste given at frigjore sig for.
Denne romantiske Logn, som vi saa ofte gjen-
finder i Boger og den almindelige Mening,
den skarpe Skjäelnen mellem ubetinget gode
Mennesker og ubetinget onde Mennesker, har
sat sine dybe Spor i den almindelige Opfat-
telse, Spor, der som oftest dikterer den en:
sidige Dom, hvorunder Dobbeltmenneskene
maa lide. Forstaaelsen lider herved. Det er
derfor paa Tide, at Mennesker skildres som
Mennesker og opfattes som Mennesker. Ind-
forlivelsen i den gammeldags Opfattelse be-
virker, at det virker tildels som et Fanomen,
naar man stoder paa gode Mennesker, der
har daarlige Egenskaber og omvendt, og dog
har denne Opfattelse sin Grund meget mere i
de faktiske Forhold end den gammeldagse, der
vil, at Menneskene skal vere fodt enten Engle

eller Djzeevle. Enten — Eller. Deraf Vanskelig-
heden ved at forstaa, at Rebekka trods sine
store Feil er en storslagen Natur, en Hjordis
i Nutidsdramaet. Rebekka har et Ideal; Fri-
gjorelsen til alle Kanter, det mener hun forer
til. Menneskehedens Lykke. Derfor vil hun
ogsaa, at den, hun elsker, skal leve under
den samme Frigjorelse; og for at naa sit Maal
setter hun alle Hensyn tilside. Med den for en
Karakter eiendommelige Fasthed og Energi
arbeider kun henimod dette Maal.

ö Derfor maa tilslut den ulykkelige Beate
styrte sig i Mollefossen. Denne Higen; som
besjeler hende ganske og aldeles, dette, at
det hun vil, det vil hun som Ulrik Brendel
helt ud, det levner hende ikke en Tanke
medens hun er midt oppe i Kampen paa det
urette i at medvirke til en andens Odeleggelse.
Senere kommer derimod Reflektionen. Hun
medvirker ikke til Beates Dod, for at indtage
den Dedes Plads, men for at skille Rosmer
fra den uoverkommerlige Mur, som stiller sig
iveien for hendes Frigjorelsesarbeide med Ros-
mer. I det Lys maa Rebekka sees, det er
ikke mere end Retferdighed. En anden Ting
er det, at hun maa bedommes i Forholdet
til Bosmer; de er lidt efter lidt blevne saa
indforlivede, at det ligeledes vilde vere en
Uretfrerdighed at skille -dem ad og bygge en
Dom paa dem hver for sig. Men det er just
det man er allermest tilboilig til: Men det
gaar ikke an, siger jeg, det gaar aldeles ikke
an. Saaledes som
er sammenflettet i dette Mesterverk, saaledes
maa de ogsaa betragtes og analyseres. Re-
bekka har fra Begyndelsen af havt en kog-
lende Magt, en alt overvindende Kraft. Ros-
mer har ved Samlivet tilkjempet sig en Del
Kraft og Sandhedens Styrke ogjust derved ovet
en adlende Indflydelse paa Rebekka, der derved
lidt efter lidt har tabt sin forrige koglende hensyns-
lose Kraft, men er samtidig bleven succesiv adlet.
Denne Vekselvirkning mellem disse Mennesker
staar paa Hoiden af Ibsens psycologiske Udvikling
og er i enhver Henseende et Mesterveerk.
Tilslut kommer saa Erkjendelsen, Erkjendelsen
om Skyldfriheden, som den nodvendige Betin-
gelse.. Uden Skyldfrihed ingen sand. Lykke,
uden Skyldfrihed ingen virkelig Kraft til at
stille sig i Breschen for det, som man anser
for Ret og Sandhed i Kampen mod hele Verden.
Rosmers Kraft blir brudt, naar hän kommer ner
til Erkjendelse om sin egen Skyld, han kan
ikke komme over dette. Ikke saaledes med
Rebekka, hendes forrige Kraft er nu brudt;

disse tvende Mennesker

FRESIIST ESRI

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:53:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/framatgbg/1887/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free