Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Framåt.
145
med Hensyn til at före en Sag frem, der
krever Tilsidesettelsen af Hensynet til andre,
hvorimod naar det gjelder om at tage Hen-
syn til sig selv, da staar hun paa sit gamle
Standpunkt, naar det gjalder en .god Sag, da
er hun fremdeles hensynslos. -Rosmer gir
derimod tabt, da han kommer til Erfaring om
at hans forhenverende Venner vil anvende
alle mulige Vaaben mod ham, nu da han er
gaaet over til Fienden. Rebekka er det, som
hele Tiden staar bag Rosmer, som hans moralske
Kraft og driver ham til erligt og aabent at stille
sit Frafald frem for Verden, men Beates Aand kan
hunikke faa uddrevethos Rosmer; den gaar igjen
med sin stumme Anklage og drager den tilslut
begge to i Mollefossen. Beate bliver hevnet.
Det vil forstaas, at baade Rebekka og Ros-
mer er Roller, der krever det mest indgaa-
ende Studium, en stor sjelelig Udvikling og
en Modenhed, som man kun kan forlange af
eldre rutinerede Skuespillere. Rollerne er ved
Kristiania Theater besat med Froken Reimers
og Herr Hammér. Derhar veeret anket meget
over, at vor Scenes utvivlsom storste Skue-
spillerinde i Karakterfaget, Fru Gundersen ikke
fik Rebekkas Rolle, som det var Theaterdi-
rektionens Onske. Digteren selv onskede den
derimod bekledt med Froken Reimers, -og
efter hendes Udforelse af Rollen maa selv de
Misfornoiede nu give Forfatteren Ret. Fru
Gundersen er, trods al sin Begavelse, alt for
gammel, medens Froken Reimers har alle Betin-
gelser for den. Det Spil hun presterer, er
saa behersket, intelligent. og aandrigt, at Re-
bekka i hendes Hender kommer fuldtud til
sin Ret. Der kunde maaske vere nogle mindre
Indvendinger at gjore, men disse smaa Feilta-
gelser tilgiver man hende fuldstendig ved det
storeartede Totalindtryk. Hvad Herr Ham-
omer angaar, saa har han nu knyttet nye
- Laurber til de allerede vundne ved hans Ud-
forelse af Hamlet og Ambrosius. Et saadant
Spil forstaar kun en moden Skuespiller med
en naturlig Begavelse for Rollefaget at levere.
- Derniest kommer jeg til Ulrik Brendel, ikke
fordi det er nogen Hovedrolle — han er bare
tvende Gange inde i Stykket — men fordi det er
den mest helstobte Type og fordi han paa
sin Maade staar i den nermeste Forbindelse
med de tvende Foregaaendes Sjelsudvikling.
Ulrik Brendel er en Sommerfuglnatur, der ikke
bekymrer sig om den Dag imorgen. Han
griber Nuet og lever i Nuet, Fremtidens Om-
sorg, er ikke hans Sag og derfor gaar det ogsaa
suecesivt ned ad Bakke med ham og han
a SVAR TES a ST
ender tilslut som et Kadaver, der gaar omkring
for at laane et Ideal, thi alle hans er tilslut
sluppen op. -Herr Reimers -har af denne Fi-
gur skabt en Type, der er en kunstnerisk
Prestation af hoi Verd. Det gjor et uforlig-
neligt Indtryk at se denne forfaldne Storrelse
gjore sin Entré i det Rosmerske Hus, hvor
han straks behersker Situationen i den Grad,
at alle Rektor Krolls Forsog- paa at imponere
fuldstendig magtstjaeles, og Rektoren maa
modvillig finde sig i at vere et »Nul« i
Fattigkommissionen. Hans Fremtreden i sidste
Act, hvori han forteller, at alle hans Ilusio-
ner er bristede og hans store Aandsprodukt
gaaet op i Rog, er ikke mindre effectiv, og
danner en slaaende Illustration til Rebekkas
og Rosmers egen Aandstilstand. Brendel er
heltigjennem en fortreffelig Type, sand og
treffende til det yderste.
Saa kommer vi til den anden store Ho-
vedrolle, Rektor Kroll, der spilles af en af
Theaterets mest intelligente Skuespillere, Herr
Hansen. .Det er Representanten for de gamle,
aristokratiske Anskuelser, der har sin Rod i
Traditionen og som betragter enhver ny Tanke
om Frifodelse og Lighed for af den Onde.
Han er Fanatiker paa sin Hals og vil ikke
-hore om ÖOverberelse, naar det gjaelder om
at bekjempe de nye Tanker, kjender da ikke
til at tage Hensyn. Han er ligesaa hensyns-
los paa sin Side som Rebekka paa sin. Hans
Had til den af sine Standsfeller, der vil los-
rive sig fra de gamle Forhold og rode sig
ned i det »Mudder«, som Almuen hidtil kun
har beveget sig i<, er ubegrendset. Han har
ikke Syndsforladelse for dem. Det meste, jeg
kunde have at indvende mod denne Figur, er
at den efter min Mening ikke er behandlet
fuldt upartiskt fra Digterens Haand og at han
kunde have tegnet Typen mere sympalthetisk.
I Hansens Hender burde ogsaa Rollen have
fundet en mere sympathetisk Udferelse; thi
Rektor Kroll har dog ogsaa paa sin Side mange
gode Sandheder at forsvare og hans Stilling,
der er dikteretaf en ubegrendset Tropaa Op-
retholdelsen af det Gamle, er baade forholdsvis
isoleret og respektindgydende. Denne Side
af Sagen kommer i Herr Hansens Heender
kun lidet til sin Ret, hvorimod han paa den
anden Side uforholdsmeessigt pointerer Kroll
som Fanatiker. Men trods dette, maa man
karakterisere Herr Hansens Spil som ualminde-
ligt fint og beundringsverdigt. Naar jeg nu
tilslut meddeler, at Fröken Parelius”s Udforelse
af Madam Helsets Rolle i enhver Henseende er vel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
