Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256
Tre polemiska artiklar af Georg Brandes.
systematisk forkuet paa Könslivets Omraade. Dette
bör forandres,’"
Man studser; man mindes ikke at have sct
dette enfoldige Vaas mnogensteds. ”Könsdriften er
uimodstaaelig".. Hvad vil det sige? For alle Men-
nesker? Under alle Forhold? Til alle Tider? Ved
alle Lejligheder? Eller vil det kun sige: den lader
sig ikke udrydde?
Frkn Grundtvig fortsätter: "Maa jeg minde Dem
om nogle af de Udtalelser, som ligger til Grund for
min Gengifvelse af denne Fordring".
Man spidser Öre og passer paa. Frkn G. har
Bevissteder.
Arne Garborg siger i Nyt Tidsskrift i en An-
meldelse af Constance Ring:
"Läger og andre sagkyndige siger, at Kvinder
med svagt udviklet Sanselighed forekommer tem-
melig hyppigt." Thi "Kvinderne opdrages, som om
de ikke var Könsväsener. Den Side af deres Natur
söges ved alle Midler undertrykt. Da dette gennem-
föres- systemastisk og: Slägt efter Slägt, bliver Re-
sultatet for flere og flere Kvinders Vedkommende,
at Kärlighedens Nerve bliver lam." Og derved
bliver de "Oplösningselomenter i Samfundet, farlige
og frygtelige Aarsager til Usädelighed:"’
En vakker Maade at citere paa. Talen er om
en Kvinde, der ikke kan elske. Garborg skrifver:
"Mange der paastaa, at den Kvinde ikke eksisterer.
Talfald ikke uden som ren Abnormitet. Liger og
andre sagkyndige siger derimod, at Kvinder med
svagt udviklet Sansclighed forekommer temmelig
hyppig."
Heri öjnes endnu intet Spor af Frkn Grundtyigs
Lighedsfordring til Bedste for almindelig Usädelig-
hed. — Hos Frkn G. fölger saa med spärret Skrift
et Tu. De Ord, som fölger paa dette Th, findes
hos Garborg 35 Linjer längere fromme i en helt
anden Sammenhänvg.
Garborg skriver: "Kvinderne opdrages systema-
tisk i Uvidenhed om det, der vedkommer deres Op-
gave som Kvinder. De opdrages som om do ikke
var Könsväsener. Den Side af deros Natur söges
ved alle Midler undertrykt. Da dette gennemföres
systematisk og Slägt efter Slägt, bliver Resultatot
for flere og flere Kvinders Vedkommende, att Kär-
lighedens Nerve bliver lam. Den samme Omstän-
dighed er Aarsag til at Kvinderne ogsaa på anden
Maade udygtiggöres for sin opgave som Könsväsener:.
Formedetlst Uvidenhed forspilder de i tusinde Til-
fälde Livslykken baade for sig selv og andre, ja
bliver Oplösningselementer i Samfundet, farlige og
frygtelige Aarsager till Usädelighed."
Man sammenligne Frkn Grundtvigs Citat. Falsk
slaar sin egen Herre pan Hals. Hvor er nu For-
dringen paa lige Usädelighed?
Frkn Grundtvig fortsätter: -
Og Georg Brandes uddrager i sim noksom om-
talte Anmeldelse af Arne Garborg i "Tilskueren"
fölgende Tendens af ett Par af Strindbergs og Arne
Garborgs Fortällinger:
"Tad os ikke indbilde os, at Drifterne lader sig
undertrykkoe eller udrydde, uden at Mennesket bliver
defekt og [skal väre: eller) fordummet. Askesen,
som den för Öjeblikket öves af det store Flertal
blandt de höjere Ständers ugifte Kvinder, er en
Ulykke, on naturstridig Ting, et Offer, som mange
Gange bringes en wvärdilös Fordom. DPriftlifvet er
og bliver Jordbunden for Fantasions og Skönhedens
Blomst, ikke mindre end for giftige og stinkende
Väkster, Köbes aandelige Fortrin stundom for dyrt
med et Offor af Renbed og Uskyld, saa kan den
virkelige Renhed ikko mindre end den blot tilsyne-
ladende ogsaa köbes alt for dyrt, naar den medförer
tärende Savn og al Goldhedens og de kvalte Längs-
lers Bornerthed"’.
Dette Citat er näppe mindro upaalideligt ond
det förste. Thi Sätningen begynder ikke hvor Frö-
kenen klipper den over, men med de Ord: »Lad
Opdragelsen ved naturlig og utilslöret Fremstilling
af Könsforholdene- göre sit til at tvinge Drifterne
indenfor naturlige Gränser, men lad os ikke ind-
bilde os osv. Dog toges Begyndelsen med, hvor
blev da PHoktrinen om Könsdriftens Uimodstaaelig-
hed og Nödvendigheden af den almindelige Usäde-
jurds Indförelse af? Derför dette lille kvindelige
ip:
Og selv naar Klippet er gjort, hvad siger saa
disse Par Linjer, som kvindelige Bannerförere og
mandlige Pennehelte, rene Hansker og rene Vanter,
nu have levet af i halvtredje Aar og som er citerte
saa tidt, at man kan dem udenad? Hvad andet end
at Askesen er en Ulykke, et Offer, som (ikke altid,
men) mange Gange bringes en värdilös Fordom,
fordi Renheden kan köbes for dyrt, naar den (9: i
de Tilfälde hvor den) medförer tärende Savn og tyk
Bornerthed. Tvor er her Fordringen paa en Lighed
i almindelig Usädelighed? Den gode Fröken bliver
Svaret skyldig.
Der fortsättes:
Og BE. B. siger i »Politikem for 15de Decbr:
1856 i Anledning af Henrik Pontoppidans »Mimosers»:
»Ffan (Henrik Pontoppidan) tvivlor, om det er
nyttigt at göre Kvinderne til yderst fölsomme Mi-
moser, saa linge Mändene ere saa haardhändede
eller rettero, naar Naturen har skabt Mindeno af
saa skröbeligt Stof.>
Samtidig udtales, at Kvinder, i alt Fald saa
henrivende Kvinder som de to i Mimoser, er skabt
til at »lyksaliggöre» — maaske flere Mänd. — Og
da JEgtemanden i »Mimosers slyksaliggör» flere
Kvinder end sin Hustru, og Hustruen derfor förla-
der ham, lader E. B. Digteren spörge: »Er der no-
gen Mening i dette?» og svarer selv: »Nej, natur-
ligvis or der ingen Mening deri.>
Det er allerede lidt vanskeligt at forstaa, hvor-
for Anmelderen E. B. skal bäre Ansvaret for Pont-
oppidans mulige moralsko Kitterier. Han har intet
andet gjort end at referero Bogens Indhold, og disse
Liniers Forf. véd af bedste Kilde, at Hr. Pontoppi-
dan vedkender sig denne Gengivelse af hans Me-
ning med Bogen som nöjagtig og träffende korrekt.
Som Frökenen citerer, maa man nu absolut faa det
Indtryk. at Anmelderen har villet udtale sin Me-
ning om Nytten eller Unytten af Kvindernes Kysk-
hed, og at det er hertil, der sigtes med Udtrykket
Mimoser. Men i Anmeldelsen tales kun om den
Anskuelse, at en Mand til Straf for visse Köns-
Forseelser subönhörlig bör väre udstödt af det mo-
ralske Samfund.» Saa fortsiättes: »Henrik Pontoppi-
+ Hendes Beundrerindeé Frk, Aggersborg er
endou mero frejdig. Hun citerer hint samme Sted
saaledes:
Det er blevet sagt, at »skröbelig Dyd», hvormed
menes almindelig Usädelighed »er mange Gange at
foreträkke for unaturlig Last.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
