Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Nultidens sädelige Lighedskrav.
var, at der i en Tid, Hvor er saadan Literatur kom
frem och en saadan Forhandling förtes, maatte-röre
sig et voldsamt Driftliv hos mange Mänd, en Slut-
ning, som vistnok mange med mig har uddraget af
f Ex. Strindbergs og Garborgs Böger. De, som har
taget disse Böger for »Virkelighedsskildrings, maa i
alt Fald väre kommne til denne Slutning. — I den
korte Omtale af Mandens Natur har jeg altsaa kun
taget Mänds egen Skildring af Mänd paa Tro og
Love med det Forbehold fra min Side, at denne
Skildring dog ikke kunde gjälde alle, men vel nok
mange Mind.
Hvad jeg derimod har dvälet udförlig ved, og
hvor jeg intet har taget paa Tro og Love, fordi vi
Kvinder her er paa vort eget Omraade, er Spörgs-
maalet om »Kulturkvindernes» nuvärende Natur. Og
om dette Spörgsmaal har jeg udtalt en anden Me-
ning end adskillige mandlige og kvindelige For-
fattere.
Men hverken paa ovenanförte Sted, hvor Fore-
dragets Hovedinhold — Lighedskravet og dets Be-
grundelse — er sammenträngt i faa Ord, eller paa
andre Steder, hvor der er talt udförligere, er Lig-
hedsfordringen’ af mig betegnet som en »Fordring
paa lige Usädelighed:?), noget saadant er aldeles
ikke sket i dette Foredrag, hverken efter Bogsta-
ven eller efter Aanden; det véd enhver; som har
hört eller läst Foredraget — med Undtagelse af
dem, som ikke »it vide det. Jag har ikke anvendt
Maalestokken Lykke eller Ulykke, Natur eller Una-
tur, og sköot jeg ganske vist ikke har lagt Skjul
paa min personlige Mening om, hvad der i dette
Spörgsmaal er Lykke eller Ulykke, Natur og Una-
tur, tör jeg rolig erkläre, at der i Foredraget ikke
findes et eneste nedsättende Ord om dem. der paa
dette Punkt tänker anderledes end jeg. — Saa naar
jeg til Slutning siger, at jeg tror, »adskillige af dem,
som vil omdanne vor Bevidsthed paa dette Om-
raade, er alvorlige Mennesker, som mener at virke
for en god Sags», saa er dette ikke en »hykkelsk
Indrömmelse», men oprigtig mente Ord, der staar i
fald Samklang med hele Aanden og Tonen i mit
Foredrag.
Men hvor var det at vente, at Hr. G. B. skulde
gribe Aanden og Tonen i mit Foredrag, naar selve
Ördene ikke opfattes eller huskes, naar det f. Ex.
i artiklen »En sidste Udluftning>?) hedder, at i Fo-
redraget tales; »aldrig 9) om den Tilträkning, den
Sympathi, den Elskov, den Lidenskab, hvis Ytring
den (Driften) overfor et bestemt Individ dog maa
tänkes at väres, mens der i Foredraget siges: »Hvad
der er de fleste (Kvinder) helt bevidst, det er, at
de gjärne vil eje et Menneske, som forstaar dem
helt, og som de forstaar, og som gjör det lettere
for dem at leve Livet. Og drages de ved aandelig
og själelig Sympathi til en Mand — for ikke at
bruge saa gammeldags et Ord som Kjärlighed —
saa önsker de ogsaa at tilhöre ham, og saa er det
naturligt for dem at tilhöre ham baade med Själ og
Legeme. Men hvad der ikke er naturligt for dem,
det er at tilhöre snart ön Mand og snart en anden,
at give Legemet hen udén samtidig at give noget
5 Se »Politiken» 7:de Juli, Attiklen »Det ottende
Bud».
= 2): Polk 8:de Juli:
10) = Udhävet af P.G.
samme Ord.
mere.» 1!) Og et andet Sted: ->Naar vi tänker os
et Samfund, hvor den sanselige Drift kun fandtes i
Forbindelse- med Kjärlighed — — — da siger vist
de fleste af os: Det er Lykke.>") Ordet »Drift> er
ikke infört af mig; det brugtes bla. af Dr. G:.
Brandes i Artiklen om Arne Garborg i »Tilskueron»;
for at forebygge al Misforstaaelse har jeg brugt det
I anledning af denne Arne Garborg-Afhandling
maa jeg gjöre opmiärksom paa en baade for Hr. G:
B.; og hans Läsere vildledende Fejlhuskning af Hr.
G. B. i Artiklen »Den sidste Udluftning», en Fejl-
huskning, på hvilken uheldigvis en Del af samme
Artikels Indhold er bygget. Hr. G. B. siger: »Men
paa det saa sjusket citerede Sted staar jo intet an-
det end, at man ikke maa tro, DPriftlivet lader sig
udrydde. uden at Mennesket (altsaa Mand saavel
som Kvinde) bliver defekt eler fordummet — -en
Sandhed, man skulde tro ligesaa uimodsigelig, som
den er elementär» Ja, stod der ikke andet, saa
var Sätningens Saudhed i den Grad elementär, at
den ikke behövede at siges. Men der staur ogsaa’
noget andet paa det »saa sjusket citerede Sted»; der
staar: — »lad os ikke inbilde os, at Drifterne lader:
sig uwndertrykke”) eler udrydde !?), uden at Menne-
sket blifver defekt eller fordummet.» Og dette andet
som Hr. G. B. har glemt, Ordet undertrykke, ev
uheldigvis netop det, som Spörgsmaalet drejer sig
om. Thi at Drifterne ikke lader sig wirydde, uden :
at mennesket lider alvorlig Skade, derom er alle
enige, men hvor vidt der sker nogen Skade; og i
bekriftende Fald hvilken Skade der sker, naar Drif-/|
ten wndertrykkes, det kan der väre mange Menin-
ger om.
Endnu én större Misforstaaelse maa jeg rette.
I Foredraget hyldes ikke, som »Politiken» antyder,
den officielle Moral; der siges derimod: »Vi ved
alle, at Samfundsbevidstheden (det er udlagt: den
officielle Moral") hidtil har krävet Kyskhed af den
ugilte. Kvinde og Troskab af don gifte, mens den
samme Samfundsbevidsthed hverken har krävet
Kyskhed - eller Troskab af Manden:; Og vi har alle
set de Misforhold og den Ulykke, som denne: for-
skjellige Samfundslov for de to Kjön har fört til.» !5)
Der udtales altsaa en anden Mening ond den offi-
cielle Morals. ;
Og nu blot et Par Ord til dem, :der-deler mit
Standpunkt i denne Sag: Lad os ikke blive skrämt
af de store Ord om Fordummelsen i vort lile Land
— om de fremmede Lande, som vi maa skamme
os overfor ved at beskäftige os med Spörgsmaal om
de to Kjöns naturlige Forhold til hinanden — lad
os väre ganske rolige! Bvolutionen — eller för at
tale Dansk — Udviklingen spörger näppe Hr. G.B.
om Lov til at foregaa i Norden — det kän saamänd”
godt väre, den paa dette Omraade vil foregaa her
lige stik imod Hans Spaadom. Er der ikke noget
betänkeligt i, at Ibsen og Björnson, der netop be-’
skäftiger sig med disse Spörgsmaal, läses i»Puropa»?
Og har man ikke set saa galt för, at en höj Säde=
läre — en, som endogsaa Hr. G. B. finder höj nok:
til at paaberaabe sig — er udgaact fra et lille Land”
By Side 9;
22) Sido 14;
13) Udhävet af BR. G,
1) Denne Parenthes findes ikke i Föredraget.
15) Foredraget S.; 4. f
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
