- Project Runeberg -  Framåt (Göteborg) / 3. årg. 1888 /
7

(1886-1889)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Framålt. ; 7

en Svömmer at kunde: naa, og före tilbage
til Broen. Til dette Punct »valfartede» Store
og Smaa, saa meget og saa langt som Kref
terne rekkede; de Fleste naaede rigtignok
ikke halvvejen og strede endda haardt for at
komme tilbage igjen. En Kreds af Herrer
og Damer i prangende Badedragter, med
bredskyggede brogede Filthatte til Beskyttelse
mod Solen, dannede Kjede til Prövesvöm-
ning udefter Bojen, men lenge förend denne
naaedes, var Kjeden brudt og de enkelte
Deltagere gjorde under Spög og Latter frelleds
Sag med de strandsögende Bölger, lydende
det gamle Ordsprog, at man skal lade den
Steen ligge, man ikke kan löfte. Dog erdnn
saaes et Hoved langt ude i Vandskorpen, det
nermede sig langsamt men sikkert til Böjen.
Alles Öjne fulgte den dygtige Svömmer, me-
dens Tilskuerne fortabte sig i Gisninger om
hvem: det kunde vere, Ingen vidste det. Nu
naaerdes Stedet under Publikums lydelige Bi-
faldsraab, man saa den lyse Skikkelse i en
röd og hvidstribet Dragt heve sig op af
Vandet, gribe fat i Tangene omkring Böjen,
rive Flaget til sig og efter et kort Hvil til-
träde Tilbagevejen. Da han naeede Bredden
modtoges han af Tusch fra Strandpavillonens
Orehester, han svingede Flaget til Tak og
efterfulgt. af en Skare ivrige Beundrere paa

Landjorden, forsvandt han hénimod Garde-
robe-Bygningen tilvenstre. Det var en ung
Amerikaner.

Badetimen var nuw tilende for i Dag, og
Bölgerne, der nu atter fik Lov at vere Her-
rer i deres eget Hus, smuttede om mellem

hinanden, stöjende og leende over Alt det,
de idag havde hört og seet, de lo saa de
hoppede ved det, satte ind imod Land i

kaade overgiyne Rader og sladrede videre i
evig Uendelighed.

Fordybet. i Beskuelsen af deres Leg
merkede jeg först langt om länge, at min
gamle Förer stod i Nerheden, ventende paa
Ophrud. Endelig rev jeg mig lös og traadte
hen till ham. »Ja», sagde han, og fulgte
mit Aflskedsblik udover Kysten, »endte blot
allid Dagen godt som idag, men desverre!
her har lydt mere Graad end Mangen aner.»
»Er nogen Ulykke hendet under Badningen?»
spurgte jeg, og han fortalte mig da Föl-
gende: »Det er netop i Dag et Aar siden,
en herlig solbeskinnet Stund som nu, 0g
Lido var fuld af Gjaster. Blandt disse en
eldre Mand, en rig russisk Greve, der med
sin PDalter, en ung smuk Pige, og hendes

Forlovede, havde opholdt sig paa Lido hele
Saisonen. Den unge Dame havde her lert
sig at svömme og var hurtig bleven ganske
flink. — Hendes Fader fulgte hende hver Dag
ned til Badet og tillod aldrig, at hun var
ene, men vaagede selv over hendes Sikker-
hed, og trods alle Bönner og Forestillinger
fik hun aldrig Lov at svömme udenfor Bade-
mesterens Omraade eller udenfor Snoren,
hvor Strömmen fik Magt og hvor kun dyg-
tige övede Svömmere kunde ferdes.

Den Dag var hun som sedvanlig, kom-
men til Stranden for ät bade, medens hen-
des Fader og Forlovede fra Terrassen vaa-
gede over alle hendes Bevegelser. Hun
raabte muntert op til dem, at idag skulde
hun ret vise sin Ferdighed, thi Söen var
saa useedvanlig stille. ;

Bademesteren hörte dette og raabte ad-
varende til hende, at Underströmmen derude
netop i dag var uscedvanlig sterk og at hun
ikke maatte vove sig den for ner, i hvert
Fald ikke uden Line om Livet; hun svarede
tilbage med en munter Spög, og om det nu
var for at undfly Linen eller for ret at vise
sin Dygtighed, nok er det, hun svömmede
hurtigt ud mod det farlige Sted. Bademeste-
ren fulgte efter hende, sögende ved Tilraab
at holde hende tilbage, men hun agtede ikke
derpaa og svömmede stadig videre. Plud-
selig hörtes angstfulde Raab fra Land, man
havde seet, at hun allerede kjempede med
Strömmen og för Bademesteren formaaede at
komme hende tilhjelp, udstödte hun et hjerte-
skjerende Skrig, der hörtes af Alle paa
Bredden, saa lukkede sig Bölgerne over
hende.

Paa Stranden löb Alt i navnlöseste For-
virring mellem hinandeén — Baade bleve satte
ud — behjertede Mend sprang i Söen ——
man sögte og sögte, men hun kom ikke mere
tilsyne, Strömmen havde fört hende med
Den Nat der fulgte paa, sanes Faderen
hulkende og hendervridende vandre op og
ned ved Stranden med den fortvivlede Brud-
gum ved sin Side, sögende ved Lygteskin
hele Kysten igjennéem, om ikke Liget var
drevet i Land, men forgjeves. En höj Be
lönning udlovedes, lallöse Fersög i alle mu
lige Retninger anstilledes — men Intet fand
tes.

SI:

Tredie Dags Aflen var en fattig Fisker
med sin Sön langt ude i Havet ved en lille
Holm, ifferd ned at pakke Fiskeredskaberne
ind for at vende hjem. Da bemeerkede Sön-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:54:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/framatgbg/1888/0007.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free