- Project Runeberg -  Framåt (Göteborg) / 3. årg. 1888 /
8

(1886-1889)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

8 Literatur. — » Västerut» af Hilma Strandberg (Skjalf).

nen i nogen Afstand en sort Masse, der drev
mellem Sivene. Nysgjerrig bad han Faderen
ro derhen for at se hvad det kunde vere,
men den Gamle var tret og vegrede sig i
Begyndelsen; endelig gav han dog efter og
styrede Baaden henimod Stedet — det var
hende. En mörkeblaa Dragt fremhievede det
slanke Legemes fine Former, de lange op-
löste Fletninger havde slynget sig ind mellem
Sivene, der kjerligt böjede sig over det unge
blege Ansigt, medens Bölgerne, der havde
nynnet hende i Sövn for sidste Gang, sagte
endnu vuggede hende imellem sig under ve-
modsfulde Melodier.

Saa bragte Fiskerne hende til Lido. Den
gamle Greve fordoblede den udlovede Finde-
lön, der blev Glede og Velstand i et för saa
fattigt Hjem. —- I en sortbetrukken Sal i et
af Venedigs pregtige Paladser fandt en Sörge-
fest Sted for den Bortgangne, tallöse Krandse
og Blomster fra Ner og Fjern fyldte Rum-
met, smykkede Sarkophagen og med den drog
Faderen, nu en hvidhaaret Olding, tilbage til
Rusland. » : endte Föreren sin
Beretning, og viste mig mwude i Stranden en
Reekke rödmalede Palisader med et udspendt
Tang imellem sig, der betegne den Linie,
indenfor hvilken de Badende siden hin Kata-
strophe under Straf af enorme Pengeböder
ere paabudne at holde sig; ligesom Böjen
med Flaget af Övrigheden er henlagt dersteds,
som Maal for Kapsvömning, for at seette en
Grense for alle de livstarlige Experimenter,
Overmodet af Sportslysten kunne anstille.

Taus vendte jeg mig bort fra Stranden
for at fölge med min Förer tilbage over Öen.
Bölgerne vare blevne stille, — havde de lyt-
tet under Fortellingen, -— eller var det blot
Aftenens Neerhed, der gav dem Alyvoret til-
bage? I sagte Mumlen löd det op til
mig:

»Hvi tvivler Du om Sjelen, i Bölgens sagte
Kluk
hvor troer Du vel den lerte sit Smil, og sine
Suk?»
Derude synker Solen mod Havets rige Bryst,
snart hvisker Bölgen stille imod den tause
Kyst;
snart hulkende den iler forbi Paladsers Fod —
en Nattens Dronning stiger af Mindets dybe
Flod:
kun Bölgen blev dig
tro,
i evig Ungdom favner den end dit Marmorbo.

Venezia! du Skjönne!

Den meegter ej at glemme, hvorlangt dit Scep-
ter böd,

Formeelingsringen gjemmer den endnu i sit
Skjöd

fra hine stolte Dage, da Adria stod Brud,

og Dogeslebet pranged" i fulde Höjtidsskrud.

Nu Enkeslöret dölger Venezias blege Kind

men — Ringens Aand er smeltet i Bölge-
sangen ind.

End rödmer Skyen herligt hvor sidste Straale

SÅ svandt,
med Lengsel fölger Öjet den gyldne Purpur-
kant;
men naar tilsidst derude Solguldets Glöd er
endt,

og Stjernerne beherske det hele Firmament,

naar Vinden gaaer tilhvile, og Alt omkring
eri tyst;

-— da lyt til Bölgens Hvidsken imod den tause
Kyst —

Qvirin.

Literatur.

+ Västerut,, af Hilma Strandberg (Skjalf).

Wettergren & Kerbers förlag, Göteborg 1887.
fröken Strandberg var den främsta
bland de debuterande författarne af
2; Wi detta årets skörd, var en allmän åsigt,
då hon i somras gaf ut sin novellsamling
»Västeruts. Det var intet öfverdrifvet beröm
i uttalandet af den åsigten, ty det mesta, vi
1 våras fingo af det yngsta slägtet, var skä-
ligen klent, och att öfverträffa sma medtäflare
var den gången lätt nog. Hilma Strandberg
intog också med ett slag sin position såsom
fullt ut jämngod med hvilken som helst af
våra yngre skrifvande damer: Det var en
ny kraft, som med »Västerut» tillfördes vår
literatur, och det var mer än så, det var en
författare, som hade ett eget ord att säga
och som måste mnttala det, alla personliga
små hänsyn och vedervärdigheter till trots.
Ett par af novellerna i samlingen utgöra
skäligen litet sägande bilder ur strandfolkets
lif på vestkusten. Alls ej dåliga men af det
slag, som man känner till förut och som man
ej bryr sig om att läsa om, då man en gång
läst dem. Man glömmer dem snart för de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:54:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/framatgbg/1888/0008.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free