- Project Runeberg -  Framåt (Göteborg) / 3. årg. 1888 /
212

(1886-1889)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den kvindelige Are.

Den kvindelige Are

Et Indleg i Kjönsspörgsmaalet.

Af Agnes EL.
Rödder enkelte gamle Fordomme have
SEE slaaet i Menneskenes Hjerter. Selv
de, der i visse Retninger ere yderst frisindede,

et er eiendommeligt at se, hvor dybe

ja radikale, kunne i andre Retninger kappes i |

Fordumsfuldhed med den mest bornerte gamle |

Stiftsdame. Iser er det de Kvinderne, der med
en til Idiotisme grendsende Stivsindethed,
henge ved nogle fra Arildstid overleverede
Idéer, uden nogensinde at gjöre sig Rede for,
hvorledes disse Idéer i sin Tid ere opstaaede,
hvad der den Gang kan have motiveret dem
og hvad der nu gjör dem foreldede og lat- |
terlige. |

Haadan gaar det for Exempel med Be-
grebet »/Hre», naar” det anvendes om en
Kvinde. Naar jeg undtager den lille oplyste

Kvindeflok, som de sidste ti Aar har sarmlet |
sig langsomt, men sikkert om Frihedens og |

Fremskridtets Banner, saa ville baade Höjre-
kvinder, Venstrekvinder og Socialistkvinder veere
enige om at stemple den af deres Medsöstre,
som har tilladt sig at have en Kjeerligheds-
förbindelse udenfor Aigteskabet som »van- |
:erel», selv om Forbindelsen var grundet paa |
den varmeste og reneste Fölelse og selv, om
ydre Forhold forhindrede de to i at kunne
este hinanden. — Ligesom Middelalderens
Prelater dekreterede, at udenfor den beslaa-
ende Statskirke var der ingen Frelse, saale-
des. dekretere disse Kvinder: Kun i /Egteska-
bet kan man elske med /Ere, udenfor /Egte-
skabet er al Kjerlighed kun Vanzere og Griseri.

At tenke sig at Ordet ZÉEre, som for
Manden indbefatter de höjeste og dleste Be-
greber, den superlative Dyd og Fortjeneste,
det skulde for Kvinden ret og slet betyde
kjönslig Afholdenhed. — Have de zerede Da-
mer da aldrig betgenkt og kunne de ikke indse,
hvor nedveerdigende det er for Kvinden, at
gjöre hendes individuelle Verd udelukkende
afhöengigt af hendes Forhold til Manden. Det
er jo al neegte hende al Personlighed og ved-
blivende gjöre hende til Mandens Appendix.
Og have Damerne nogensinde teenkt sig, hvor-
fra denne Opfatning stammer? Nej! De have
simpelthen med stor Pathos og Ostentation

I

have lärt dem, uden nogensinde at gjöre sig
den Ulejlighed, at motivere sine Paastande.

| Men lad os se lidt nöjere hen til Oprindelsen

af Begrebet. Denne Oprindelse er gammel
og stammer fra Osterlandet, hvor Kvinden,
umyndig og ringeagtet, kjöbtes og solgtes
"som en Vare. Et saadant Viesen, som mang-
lede baade Intelligens og Individualitet, kunde
naturligvis ikke have andet Veerd end det rent
kjönslige, og derfor se vi ogsaa af Mosebö-
gerne, at Brudens Foreldre pleiede at opbe-
vare det Lagen, hvorpaa den unge Brud Bryl-
lupsnatten havde hvilet, for at man af visse

| usvigelige Tegn derpaa, skulde kunne bevise

hendes Jomfrudom, hvis Manden skulle pröve
paa at reise Tvivl derom. Manden, som havde

| kjöbt hende, forlangte jo nemlig, at den af

ham kjöbte Vare skulde vere uforfalsket og
svare til sit Navn, og han vilde vire bleven
ligesaa rasende paa Svigerforzeldrene og have
gjort ligesaameget Vrövl med dem, hvis Varen
havde veeret forfalsket, som en Mand nuom-
stunder vilde gjöre, hvis han havde kjöbt og
betalt som nyt et Möblement, som han ved
nermere Eftersyn fandt vare gammelt, falmet
og oppoleret. — Ogsaa fra et andet Synspunkt
vilde disse to viere i en lignende Situation.
Den af Möbelhandleren bedragne Mand vilde
genere sig for Venner og Bekjendte, fordi hans
Möbler ikke var nye, og ligeledes vilde i Old-
tiden den bedragne Egtemand have anset sig
fornéermet og forurettet, hvis hans Venner og
Bekjendte havde faaet Nys om, at Hustruen,
det fornemste Möbel i hans Hus, ikke var
»ny». Denne Opfatning har forresten holdt
sig lige indtil vore Dage og har först i den
aller sidste Tid begyndt at modifieeres.
Tiden henrandt. — I Aarhundredernes Löb
blev Kvindens Stilling noget forbedret. Umyn-
dig var hun vel endnu, men betragtedes dog
ikke lengere som en ret og slet Vare. Saa
kom Riddertiden med dens falske og intet-
sigende Kvindeforgudelse, falsk og intetsigende,
thi den tilkjendte hende ingen menneskelige
Rettigheder. I Handling var den vedvarende
brutal mod hende, medens den samtidig i Ord
og glödende Digte gjorde hende til ett over-
naturligt Viesen. Paa dette Tidspunkt, da
Ordet »ZEre» stadig sveevede paa Meendenes
Laeber, begyndte man for förste Gang at an-
vende dette Udtryk ogsaa om Kvinden, Hidtil
havde hun veret altfor underkuet til at Nogen
skulde falde paa at swelte et sligt Begreb i
Forbindelse med hende. Om en Triel eller

efterplappret, hvad Mödrene og Bedstemödrene | Umyndig bruger man ikke saadanne store Ord.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:54:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/framatgbg/1888/0212.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free