- Project Runeberg -  Framåt (Göteborg) / 3. årg. 1888 /
213

(1886-1889)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Framåt.

213

Men nu var det en eller anden Riddersmand,
der, for at vise sin ZErbödighed for det saa
kaldte smukke Kjön, for förste Gang satte
dette Ord i Forbindelse med hende. — Indröm-
melsen var dog ej saa stor, da det udeluk-
kende var af hendes Forhold til Manden, at
hendes saakaldte /Ere gjordes afhengig. Man-
den satte sin Zre i Tapperhed, Sanddruhed
og ZEdelmod. Kvinden skulde kun siette sin
Are i at bevare sig »ren», det vil sige kjöns-
ligt afholdende indlil sin Bryllupsdag. Hele
Forskjellen mellem denne Kvinde og Orientens,
var egentlig kun den, at Ansvaret for hendes
Renhed i Orienten mere paahvilede Brudens
Forceldre, i Occeidenten Bruden selv.
men og Skandalen blev omtrent densamme,
og Straffen var, om end paa Grund af Civi-

lisationens Fremskridt noget mindre haard end |

i Orienten, dog endnu meget streeng. Saaledes
se vi her i Danmark, at en Fader endnu paa
et saa sent Tidspunkt som Slutningen af det

sextende Aarhundrede, havde Magt og Myndig- |

hed til at indesperre sin Datter paa sin Borg
og gjennem Aaringer holde hende i strengt
Fangenskab, fordi hun havde faaet et saa-
kaldet »uzegte> Barn.

Nu ere vi gudskelovy komne saa vidt, at
Familien ikke har nogen juridisk Myndighed
over en Kvinde, fordi hun forser sig.
kunne hverken tage hendes Barn fra hende,
eller indespaerre hende. En af Fordommens
stygge Ringmure er altsaa falden. Det gjzelder

Skam- |)

nu for os, Kvinder og Mend af den frisindede |

Legion, den röde Legion, att löbe Storm ogsaa
mod den inderste Ringmur, den solideste, den
saakaldte moralske, men som hellere burde
hedde den hyklerske. Dens Forsvarere ere
niermest nogle gulblege, arrige, ondskabsfulde,
bigotte Kjeellinger af begge Kjön, som vi vel

sagtens maa kunne faa Bugt med, naar vi |
kun for Alvor ville. Og vi maa ville det for II
Alvor, ”naar vi betienke al den Elendighed,

som denne raadne Fordom bringer over Men-
neskeheden i Form af Barnemod, Selvmord,
Fosterfordrivelser og forspildte Existenser. —
Vi maa forlange Lighed for Kvinden paa det
kjönslige Omraade. Netop nuomstunder, da
hun mer end för frerdes ude i Livet, er det
ogsaa i endnu höjere Grad end för nödven-
digt, at den kjönslige Ligeberetligelse gjennem-
föres saa, at ikke hendes Liv bliver forspildt,
fordi hun har fulgt Naturens Röst. -— Hertil
maa jeg dog föie en Bemierkning. Den kjöns-
lige Ligeberettigelse, hvor korrekt den end
er i ethisk Henseende,; kan dog under de nu-

verende sociale Forhold ikke gjennemföres i
ZEgteskabet. I dette vil og maa, saalenge
den nuvzerende sociale Orden bestaar, en
Hustrus Feiltrin altid bedömmes strieengere end
en Mands, eftersom Mandens Feiltrin, hvor-
megen Sorg det end iövrigt kan volde sEgte-
frellen, dog ikke bringer uberettigede Medlem-
mer ind i den felles Husholdning, saadan som
Tilfzeldet let kan blive, naar Hustruen forser
sig. Först naar Matriarkatet engang aflöser
Patriarkatet, saa at Börnene komme til at biere
Moderens Navn og hun af Staten eller Kom-
munen modtager en aarlig Sum för deres
Underhold, först då kan den absolute kjönslige
Ligeberettigelse alldeles gjennemföres, men
denne Periode ligger endnu saa fjern, at vi

| forelöbig ikke behöve at bekymré os derom,

men kun strebe efter at gjennemföre Lige-
berettigelsen for de Ugiftes Vedkommende.

Man maa for Resten ikke Iro, at en
saadan Ligeberettigelse ene og alene vil viere
til Fordel for Kvinden. Nej, den vil sandelig
ogsaa blive til Fördel for Manden, thi den nu-
veerende forkeerte Betragtningsmaade af Kjier-
lighedsforholdet har indvirket meget uheldligt

| paa Mandens Opfatning, og som Fölge deraf
De |

paa hans hele Liv. — De Kvinder, som af

| Kjerlighed begaa et saakaldet Feiltrin og komme

i Ulykke, ere som Regel de mest troskyldige
og godhjertede. En mere kold og egoistisk
Kvinde skal nok forstaa at undgaa Snarerne
og ved beregnet Kulde ophidse Mandens Liden-
skab, saa at han tilbyder hende Egteskab,
uden at egentlig have den Kjerlighed for
hende, som er nödvendig ved en livsvarig
Forening. Det er nemlig bleven indprentet
ham fra Ungdommen af, at den Kvinde, som
»falder for ham,» hende har han Bet til at
se ned paa, medens derimod”den Kvinde, som
kan modstaa ham, fortjener hans fulde Höj-

| agtelse, og paa Grundlag af denne Anskueclse

stöder han maaske bort fra sig et hengivent,

| trofast Veesen, hans Barns Moder, for at zegte
| et koldt Marmorbillede, som gifter sig for at

blive: forsörget og slippe for al arbeide. Jeg
har engang kjendt en saadan Kvinde, der, efter
at vere bleven gift, roste sig af at hendes
Mand ofta sagde til hende: »ja, du var saa-
meend aldrig bleven mm Kone, naar du ikke
havde vieret saa tilbageholdende.> Det fandt
hun smigrende, denne Kvinde, skjöndt det jo
paa godt, bredt Dansk betöd: »ja havde jeg
kunnet forföre dig, saa havde jeg foretrukket

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:54:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/framatgbg/1888/0213.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free