Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORBEREDELSER.
53
løbende tvers over baugen og et stykke bagover på
hver side som almindeligt på sælfangerne.
Agterskibet fik en egen, nokså eiendommelig
konstruktion, idet der på hver side af ror- og
propel-stevn, som begge har en tykkelse af 65 cm., er lagt et
svært hæktræ af ek, som følger agterendens
krumning helt op til øverste dæk, så at der her altså på
en måde blir en dobbelt agterstevn. Udenpå disse
kommer huderne, og udenpå dem er agterenden
beskyttet af svære jernplader.
Mellem de to nævnte hæktrær i agterenden er
der en brønd for skruen og en brønd for roret,
gjennem hvilke begge kan heises op på dækket. At ha
skruen indrettet på denne vis — så den altså let kunde
byttes, om den skulde bli slåt istykker mod isen —
er almindeligt for sælfangerne.’ Derimod er det ikke
tilfældet for rorets vedkommende, og mens vi med
vort lille mandskab og ved hjælp af spillet kunde
ha roret på dæk i løbet af få minutter i tilfælde af
pludselig påkommende skruing eller lignende, har
jeg’set det ta adskillige timer, ja endog hele dagen
at skifte roret ombord i sælfangere med over 60
mands besætning.
I det hele er agterenden ishavsfarernes
akilleshæl, hvor isen har lettest for at gjøre skade, bl. a.
ved at knække roret. For yderligere at beskytte dette
blev det anbragt så lavt, at det ikke var synligt over
vandet udvendig, og hvis et isflak stødte mod skuten
agtenfra, mødte det den sterke stevn og kunde
vanskelig nå roret selv.
For at gi skibssiderne styrke var der
selvfølgelig gjort alt muligt. Spanterne var af fortrinlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
