Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Mindretallets ret. Af Fredrik Bajer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men — vil man nu indvende — her ophorer lignelsen; ti
menneskets vilje er kun en, medens folket rummer mange viljer.
Denne invending er kun tildels rigtig. Den kraft, som sætter staten
i bevægelse er også kun en og den dannes på aldeles lignende
måde som det enkle menneskes vilje, næmlig som »resultant» (som dette
udtryk opfattes i ligevægtslæren, »statiken») af en mængde enkle
viljesytringer, de sammensættende kræfter. Sammensætningen foregår i det
ene tilfælde i et menneskebryst, i det andet i en rigsdag med
forudgående valhandlinger.
Guds vilje, sandhedens ledstjærne, gör (eller skal göre) sig
gældende bos det enkle menneske, i dette tilfælde: den enkle vælger, og
derefter i det enkle folkeombud, — alt her taget i den »ideale»
mening. Således fræmstår i folkeforsamlingen omsider den sande
folkevilje, der kun kan være en, næmlig afstemningens udslag. I den
»ideale» mening, den fuldkomne og almengyldig sande, kan man altså
sige: »Folkets røst er Guds røst». Det er denne, dog kun i den
fuldkomne tilstand gældende, sætning, som man mer og mer skal göre
fra hensynsgyldig til almengyldig sandhed, idet man lidt efter lidt gör
ordningen fuldkomnere.*)
Den ordning, hvorom her er tale, gælder kun valmåden.
Spörsmålet er altså, om den nuværende flertalsvalmåde er således, at
folkevisen gennem den vilde blive et sandt og fuldt, et både i styrke og
indhåld rigtigt, udtryk af »folkets røst», forudsat, at alt andet var,
som det borde være.
Svaret kan findes med næsten »matematisk» nøjagtighed, dersom
man kun vil godkænde den vistnok uimodsigelige sætning, at den
fuldkomment sande och virkelige folkevilje er »resultant» af de enkle
statsborgeres enkelviljer som sammensættende kræfter, og dersom man
derpå vil undersøge, hvorledes den såkaldte »folkevilje» sammensættes
ifølge den nu gældende flertalsvalmåde.
Ifølge flertalsvalmåden sammensættes den kraft, som bevæger
statens styr på følgende måde. Halvdelen af kraften kommer i en
s. k. »konstitutionel» stat fra kongen (dersom rigsdagen — som i
Danmark — har »kongevalte» medlemmer, mere end halvdelen); men herfra
bortses på dette stæd, da kun »folkeviljens» sammensætning skal
granskes. Denne foregår da således. 1 enhvær af de valkredse, hvori
riget er delt, undersøges, hvilken kraft (d. v. s. hvilken politisk
partimening) er den stærkeste; alle andre, om de end tilsammen er stærkere
end den ene, lades aldeles ude af regningen. Hvor falsk denne regning
er, må kunne indses af enhvær skoledræng, som kænder »kræfternes
’) Her handles kon om staten. Selvfølgelig skal p& samme tid kirken gyde sin tro
og skolen sin oplysning i de former, om hvis frihed staten skal vserne. Jfr. forf:ns lille
skrift om »Stat, Kirke og Skole». •
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
