Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
faaé vi nemlig ved Sprogbrugen« Hjælp saa at sige nye Ord
af de ældre. Og det er altid med den Slags nye Ord at
vore Fremmedord helst maae ombyttes; thi det er dem, der
have meest af den Nemhed øg Fattelighed, som er de fle6te
fremmede Ords Dyd i deres Hjemsprog, en Dyd, der var en
medvirkende Grund til, at de i sin Tid bleve optagne i andre
europæiske Sprog, hvor de saa aldeles have mistet den.
Naar en ny Forestilling kræver sit nye Ord, see vi Sproget
snart lægge an paa en Begrebsbestemmelse, snart paa en
billedlig Antydning; det vil altid have Valget herimellem. Ved den
begrebsmæssige Angivelse af Forestillingens Indhold ligger
Vanskeligheden især i at faae Ordet fyndigt nok; man vil som
oftest gaae Sammensætningens Vei, og har man da ved at
sammenstabie flere Ord (som Luft-Tryk-Maaler) Bragt et nyt
Ord tilreie, saa er det let blevet saa uhandeligt eller dog
saa uskikket til yderligere Sammensætning, at det ikke vel
egner sig til at Være staaende Ord. Undertiden see vi
derfor Sproget, efter foreidbig at have optaget et længere,
fleer-leddct Ord, siden lidt efter lidt bortkaste Bestanddele deraf,
som til daglig Brug kunne underforstaaes (Jernbanetog,
Banetog, Tog, hvoraf igjen Aftentog osv. — Valgkreds, Kreds —
ligesom det meningsidse Artium for Examen artium).’
Overalt er Fuldstændighed i den begrebsmæssige Angivelse
ingenlunde Betingelsen for, at Ordet kan fremkalde den bestemte
Forestilling, som knyttes til det. Fremmedord have jo for.
Lægmand slet ingen fodt Betydning, og med dem kan han
dog nogenlunde finde sig tilrette. Mange gaae endog saa
vidt, at. de regne Betydningsldsheden blandt de fremmede
Ords Fortrin, idet den holder Folk fra at soge Omgang med
andre Fag end deres eget, og forhindrer dem fra ved deres
egne Fagord at tænke Andet, end netop hvad Sprogbrugen
har lagt i dem. Nu skal jeg rigtignok ikke nægte, at af alle
forskruede Forsvarsgrunde for Brugen af fremmede Ord an-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
