Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
»Vi troede dengang, han var bleven stjaalet. Sæt nu,
hans Forældre kommer efter ham.«
»Pyt! Tror du virkelig, at de ti Aar efter leder
om ham? Jeg gjorde en Dumhed ved at tage ham
dengang; men jeg troede, vi kunde vinde noget ved at
beholde ham. Kniplingerne paa hans Kjole viste, at han
kom fra fine Folk. Det var en taabelig Spekulation
rn han er aldrig bleven efterspurgt. Saa skiller vi os
af med ham igen — det er det hele.«
»Aah, Martin, hvor Paris har forandret dig,« sagde
Moder sukkende,. »Før vilde du ikke have talt saadan.«
»Sludder!« svarede Haller og rejste sig.
»Men, Martin, Drengen kan arbejde — han vil gerne
hjælpe os, han er saa god og saa rår,« Og Moders
Taarer flød igen.
»Han arbejde! Jeg gad nok vide, hvad han kan
gøre?« spurgte Haller haanlig. »Han er jo saa
spinkel som et Grevebarn. Nu sætter jeg mig lidt udenfor
paa Bænken — lad mig saa se, du er færdig med
den Hylen, naar jeg kommer ind. Det er en rar
Modtagelse for en svag Mand.«
Dermed stolprede Martin ud af Stuen og satte sig
paa Bænken for at ryge sin Pibe i de gamle
Omgivelser.
Saa snart han var ude af Døren, rejste jeg mig op
i Sengen.
»Aah Mor, Mor!« raabte jeg. »Du vil da vel ikke
sende mig paa Fattiggaarden?«
Moder tog mig i sine Arme og knugede mig ind
til sig,
»Nej, nej, min egen Dreng! Det skal aldrig ske,«
.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Thu May 28 22:18:01 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/frendelosd/0019.html