16 sagde hun trøstende. »Du har altsaa forstaaet, hvad vi talte om?« »Ja, jeg har«, svarede jeg bedrøvet. »Du er ikke min rigtige Moder; men — saa er han heller ikke min Fader, den ækle Mand.« »Tys, tys,« sagde Moder ængstelig og saa til Vinduet. Saa satte hun sig paa Sengekanten og strøg mig ømt 'over Haaret, »Ser du, Remi,« begyndte hun, »jeg burde maaske have fortalt dig Sandheden; men jeg kunde ikke.komme ud af at sige dig, at jeg ikke var din egen Moder, for jeg holdt af dig, som du var min egen Søn. Men nu skal du høre det hele. En Morgen, da Martin gik paa Arbejde i Paris, hørte han nogen græde; han saa sig omkring og fandt et lille Drengebarn, henlagt i en Kurv. Han bragte begge Dele paa Politistationen, og der mente man, at det maatte være et Barn, man havde stjaalet eller sat ud med Villie, thi Barnets Dragt var af fint Tøj, pyntet med Kniplinger, og i Kurven laa 100 Kr, i Guld, Martin tilbød at beholde Barnet imod at faa Pengene udbetalte efterhaanden. Jeg havde dengang selv en lille Dreng og kunde med Lethed amme to, Du kom altsaa hjem til mig i Landsbyen, og da mit eget Barn kort efter døde, sluttede jeg mig helt til dig og glemte rent, at du ikke var min egen Søn. Ulykkeligvis har Martin ikke glemt det. Han har ikke som jeg passet og plejet dig, fra du var lille — for ham er du kun et fremmed Barn, og derfor er det, han taler om at sende dig paa Fattiggaarden.« »Men det vil du ikke — vel?« udbrød jeg og klamrede mig til hende. »Nej, det lover jeg dig — ikke paa nogen Maade,«