17 sagde Moder afgjort, »men nu skal du lægge dig ned og sove rolig.« Hun kyssede mig og dækkede mig kærligt til; men det varede dog længe, inden jeg faldt i Søvn. Jeg kunde ikke lade være at tænke paa alt det, jeg havde hørt, Et Hittebarn var altsaa en, der var fundet paa Gaden. Og min Moder var ikke min virkelige Moder, hun, der var saa sød og saa rar! Var en virkelig Moder da bedre? Nej, nej, det var umuligt! Men en virkelig Fader — han vilde ikke have puffet mig den første Aften eller talt om at sende mig paa Fattiggaarden. Hu, hvor jeg var angest for ham, den fæle Mand! Heldigvis faldt jeg i Søvn, inden han kom ind igen. ANDET KAPITEL, Hr, Vitalis og hans Trup. Næste Morgen vaagnede jeg ved Hallers tunge Trin, mens han gik frem og tilbage og ventede paa sin Morgenmad. Jeg skyndte mig at staa op; men han ænsede mig ikke, var kun hele Morgenstunden tvær og tavs. Moder var ogsaa tavs, men hun smilte og nikkede flere Gange til mig, saa jeg følte mig helt rolig. Nej, hun vilde ikke give Slip paa mig — det vidste jeg. Da vi havde spist, og Haller havde røget en Pibe, kaldte han paa mig. Frændeløs. g