20 Værten og Haller vedblev deres Samtale, og min Plejefader kom stadig tilbage til, hvor dumt det var af Moder at ville beholde mig. Med eet rejste den fremmede sig og gik hen til os. Underligt nok, idet han rejste sig, var det, som om Skindet paa hans Bryst bevægede sig. Hvad kunde han skjule derunder? »Er det den Dreng, De vil af med?« spurgte han med en fremmed Udtale og pegede paa mig, som krøb sammen bag ved Hallers Stol. »Hvad rager det Dem?« spurgte Haller studs. »Hvorfor spørger De om det?« »Af den Grund, min gode Mand,« svarede den fremmede rolig, »at jeg maaske kan hjælpe Dem ud af Forlegenheden.« i »Det er en anden Sag,« mente min Plejefader og gjorde Plads ved Bordet. »Lad os engang høre.« Den gamle satte sig og vedblev: »Drengen er Dem til Byrde, og De vil sende ham paa Fattiggaarden. Godt, i Stedet for vil jeg leje ham af Dem. Forstaar De, jeg køber ham ikke, men lejer ham — foreløbig paa to Aar. Det er noget, som tit hænder med de smaa italienske Drenge, der hvor jeg er fra; lige saa godt kan det ske med en fransk Dreng. Altsaa indtil videre for to Aar, Jeg byder Dem 50 Kroner for ham.« — »Hm!« svarede Haller. »Hvad vil De bruge ham til?« »Han skal blive Medlem af Signor Vitalis' Trup,« svarede den fremmede højtravende. (Ordet »Signor« er italiensk og betyder »Herre«; det udtales »Sinjor«.) »Signor Vitalis' Trup?« gentog Haller. »Hvad er det? Hvor er den Trup?«