22 ter hverandre meget skarpt og stærkt, til sidst een Gang svagt. »Kan I se, det er rigtigt,« ytrede Vitalis og viste Haller Uret. »Han gør otte Gange stærkt, det betyder at Klokken er 8, og een Gang svagt, det vil sige: et Kvarter — altsaa 81/,.« »Det er aldeles forbavsende,« udbrød Værten. »Vidunderligt!« stemmede Haller i med. »Brio, Vaps og Zemire, gør jeres Kompliment — alle tre,« bød deres Herre. Brio rejste sig paa Bagbenene, vendte sig til de to andre Hunde og gav hver af dem en Pote, hvorpaa de alle tre i Række gik frem mod os og bukkede dybt. »Bravo, Bravo!« raabte Mændene. »Men hvad skal Drengen gøre?« spurgte Haller, »Han skal spille Dumrian,« lød Svaret. »De ser, mine Lærlinge er kloge, men deres Klogskab vil vise sig dobbelt straalende ved Siden af Drengens Dumhed. Han ser ud til at være en opvakt lille Fyr — og for at spille en Taabes Rolle i Komedierne maa han netop i Livet ikke være en Tosse. Jeg tror, jeg kan bruge ham, Det vil vi snart faa at se. Dersom han er klog, vil han fatte, at med Signor Vitalis faar han Lov til at drage Landet rundt som en fri Fugl, se Byer og Egne, som han ikke kender, og lege med de morsomme Hunde. Hvis han derimod er en lille Dumrian, vil han græde og skrige, og da Signor Vitalis ikke holder af uartige Børn, vil han ikke tage ham med sig. Saa kommer den uartige Dreng paa Fattiggaarden, og der vanker Prygl og Sult.« — Jeg saa med Rædsel paa Vitalis — altsaa ham eller Fattiggaarden!