Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
»Vrøvl, Dreng!« sagde Haller vredt og stødte mig fra
sig. »Gaa med din Herre.«
»Men De gav Mor Deres Ord paa, at De vilde
beholde mig,« raabte jeg ude af mig selv, »ellers havde hun
aldrig ladet mig gaa! Aah, Mor, Mor!«
»Stakkels lille Fyr!« mumlede Vitalis halvhøjt,
Haller tog mig haardt i Armen.
»Hør nu, Remi,« sagde han, »jeg gav din Moder mit
Ord paa, at jeg ikke vilde gaa til Fattiggaarden; men
det gælder kun for i Dag. Jeg har ikke lovet hende,
at jeg vil lade det være i Morgen, og jeg har heller ikke
lovet hende at sige nej, naar en god Lejlighed bød sig.
Nu skal du høre noget. Saa vist som jeg hedder Martin
Haller, følger du med Signor Vitalis, eller ogsaa
kommer du paa Fattiggaarden.«
»Min lille Dreng,« sagde Vitalis og lagde sin Haand
paa min Skulder, »følg du hellere med mig. Du
kommer til at rejse Landet rundt og se mange nye Ting, og
du faar Lov til at lege med Hundene, i Stedet for at
blive indespærret paa Fattiggaarden og faa Prygl. Er
du en god Dreng, lover jeg dig, at hos mig skal du altid
blive behandlet venligt.«
»Jamen Mor, Mor!« gentog jeg hulkende.
»Ingen Snak!« sagde Haller. »Du skal gaa med
Manden her, og hvis du løber fra ham og kommer til os
igen, førend de to Aar er omme, skal jeg prygle Livet
ud af dig. Nu ved du det — og gør din Moder Vrøvl,
banker jeg hende med.«
Dermed puttede Haller Pengene i Lommen, nikkede
tvært til Værten og Vitalis og stavrede ud af Døren.
»Kom, min Dreng,« sagde Vitalis mildt, »du ser nok,
det er det bedste at gaa med mig.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Thu May 28 22:18:01 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/frendelosd/0029.html