39 Det gik til paa den Maade, at Vitalis bredte en Del Bogstaver ud for den, hvorefter den med Poten trak de fire Bogstaver B, r, i og o frem. Det var ikke nogen stor Lærdom; men for en Hund var det meget, og Brio blev altid beundret af »det ærede Publikum« for dette Kunststykke., Da Vitalis mærkede, jeg gjorde mig Umage, lærte han mig baade at skrive og regne, og i hans gamle, italienske Bønnebog lærte jeg at læse, Italiensk og Fransk ligner meget hinanden, og snart kunde jeg tale med min Herre i hans skønne Modersmaal, noget, som glædede ham meget. Da Bønnebogen var læst, købte Vitalis mig en Geografi og et Landkort og lærte mig at finde Vej derefter, »Hvem ved, hvad det kan være godt for?« sagde han. »Du kan maaske faa Brug for det engang i Tiden.« Naar vi kom til en By, sendte Vitalis altid mig og Brio ud om Morgenen, for at jeg kunde se mig om. »Siden du ved et Tilfælde rejser i saa ung en Alder,« sagde Vitalis, »maa du bruge Lejligheden og lukke Øjnene op. Er der noget, du ikke forstaar, saa spørg kun. Jeg har ikke altid været omrejsende Musikant, og jeg ved derfor en hel Del.« Endnu en Ting lærte jeg, — det var at synge. Da Vitalis mærkede, jeg havde Øre for Musik, sparede han sammen i lang Tid for at købe mig en Harpe, og det var en Glæde, da han en Dag gav mig en lille let en, som jeg kunde bære i et Baand over Skulderen, Det varede ikke længe, inden jeg kunde spille paa den og synge Smaasange, som Vitalis lærte mig; men det var især een Vise, som jeg syntes passede saa godt paa mig; den hed: