49 En Dag, efter endt Svømmetur, da vi alle laa paa Skraaningen til Floden og slikkede Solskin, sagde jeg, mens jeg kærtegnede Brio: »Det er dog et stort Held for Dem, Herre, at De har faaet, fat i den klogeste Hund i Verden — for det er da Brio?« »Nej, nej, Remi; det er han ikke,« mente Vitalis. »Meget klog, ja, men den klogeste — nej, der er mange Hunde lige saa kloge som han.« Da jeg saa lidt tvivlende ud, tilføjede han: »Folk taler saa meget om, at Menneskene har Fornuft — Dyrene kun Instinkt. Det er galt er det. De har Forstand ligesom vi, kun i ringere Grad, Har jeg fortalt dig Historien om Bumpo og Pisa?« ; »Nej — var det Hunde?« »Kun den ene, Bumpo, Pisa er derimod en By i mit Fædreland, Italien. I Nærheden af Pisa boede en af mine Venner, som var Forpagter af en Landejendom. Ham var det, som ejede Bumpo, en lille klog Terrier. En Åften, da jeg var derude, siger Forpagteren til sin Kone: »Hør, Lucie, i Morgen, naar jeg kører Vitalis til Pisa, vil jeg ikke have Bumpo med. Den slaas altid med de andre Hunde og gør et farligt Spektakel. Hører du, Bumpo, ikke med Far i Morgen — ikke med!« Bumpo stak Halen imellem Benene og luskede hen i en Krog — han fattede magelig, at der ingen Byrejse blev af den Gang. Næste Morgen kørte vi da. Bumpo lod sig ikke se, og min Ven var meget glad over at slippe for Vrøvl. Men hvad sker? Da vi naar Pisa, opdager vi en Hund, som sidder paa Halen uden for et af de første Huse. Det var Hr. Bumpo, der ved Synet af Vognen nok saa Frændeløs, . 4