50 fornøjet kom springende, gøende af fuld Hals: »Her er jeg! Her er jeg!« Den havde stille listet sig bort om Morgenen, inden vi kørte, idet den havde tænkt: »Er jeg først derinde, saa er Far nødt til at beholde mig.« Jeg lo: »Ja, det var rigtignok en klog Hr Bumpo. Fik han Lov til at blive?« »Ja, han fik. Men han var ikke saa lydig som Brio.,« »Nej, det var han ikke — men lige saa klog.« »Ser du, det var Forstand, Omtanke, ikke alene medfødt Instinkt,« vedblev Vitalis. »Men for Resten retter Dyrenes Klogskab og Dygtighed sig ofte efter den Maade, de bliver opdraget paa. Nu skal du faa en anden Historie om to Ulvehunde, Den har jeg hørt af en ungarsk Adelsmand, som jeg kendte lidt til. Han red engang gennem en vild Skov i Nærheden af sin Ejendom, da han blev overfalden af en Ulv, som trak ham ned af Hesten og var lige ved at sønderrive ham. I det samme kom en Bonde, fulgt af to Ulvehunde, styr!ende frem fra Krattet. De to prægtige Hunde fik efi:- en kort Kamp Bugt med Rovdyret, og Adelsmanden var frelst. Han spurgte da Bonden, om han ikke vilde overlade ham en af Hundene, og Bonden blev m<yet glad ved den Handel, for de var helt unge og aad meget, og han havde ikke Raad til at føde dem begge to. Saa fik Herremanden altsaa den ene Hund, Bello, mens den anden, Pasha, blev hos Bonden. Bello kom paa Slottet og fik det som en Konge. Den aad og drak fra Morgen til Aften og blev forkælet af Herskabet, som om den var en fin Damehund, og det var den slet ikke. Den kunde ikke taale al den. Fløde og alle de Kager og hele det fine Liv, og efter et Par &