70 »Lad i det mindste Komedien blive spillet til Ende,« raabte nogle . »Hvor kan De kræve det af mig?« spurgte Vitalis Betjenten. »Har man nogen Sinde set Hunde gøre Kunster med Mundkurv paa?« Derpaa vedblev han, henvendt til Publikum: »Vil De, mine Herrer og Damer, sige mig, hvorledes vi skal spille den mageløse Komedie »Doktor og Patient«, hvis Doktor Brio skal møde med Mundkurv paa sin Snude? Hvorledes skal han kunne give Hr. Janko Mikstur, naar han maa tage sine Briller af? Han vil jo hælde Medicinen uden for Skeen! - Og hvorledes skal Hr. Janko kunne aabne Munden og tage en Skefuld Mikstur, naar han har Mundkurv paa?« »Nej, nej!« raabte Tilskuerne. Mens Vitalis talte, stod Betjenten i en haanlig Stilling med Årmene over Kors; men uden at han mærkede det, stod Janko bagved og efterabede ham, idet .han ligeledes slog Armene over Kors og satte Næsen i Vejret. Publikum blev snart opmærksom herpaa, og en skraldende Latter lød fra alle Sider, thi Jankos Fagter var yderst pudsige. Nu vendte Betjenten sig om, og. ved at se Aben fattede han, at han var til Nar. Blodet steg ham til Hovedet, og han begyndte at skælde ud og true os med alle mulige Ulykker; men jo højere han raabte, des mere lo Folk; thi Janko gjorde hver af hans truende Bevægelser efter. Jeg havde hidtil været alvorlig; men ved dette Syn kunde jeg ikke længer holde min Munterhed i Tømme. Da vendte Betjenten sig med eet om til mig. Med sin tunge Stok gav han mig et saadant Slag, at jeg styrtede over mod en Bænk;