86 »Nej, Frue, det er min Herres; men han er i Fængsel og kommer først tilbage om tre Maaneder.« »I Fængsel? Er han da en Tyv?« spurgte Arthur. »Nej, det er han rigtignok ikke,« svarede jeg -hurtig og fortalte, hvorledes alt var gaaet til. »Stakkels lille,« sagde Damen rørt. »Du er altsaa nødt til at drage rundt alene. Og tjener du hver Dag nok til at leve for?« »Nej,« svarede jeg tøvende, »endnu har vi ikke haft Held med os.« »Har I da ikke tjent noget i Dag?« spurgte Arthur. »Endnu ikke.« »Men hvad har I da levet af?« udbrød Damen, »Jeg havde et Stykke Brød i min Pose; det spiste vi i Gaar«, sagde jeg. »Og siden har I ikke faaet noget! Hvor I maa være sultne!« raabte Drengen. Ved Ordet »sultne« begyndte Hundene at gø, mens Janko gned sin Mave. »Aah, Mama,« sagde Arthur bedende.... »Ja vist, ja vist!« svarede Moderen. »Saa har I vel ikke noget imod at spise her?« spurgte hun mig. Om vi havde! Et nydeligt lille Bord blev sat frem, og jeg fik Plads derved, med Hundene omkring mig og Janko paa Skødet. »Spiser Hundene Brød?« spurgte Arthur. Om de gjorde? Jeg gav dem hver et Stykke, som de aad i een Mundfuld. »Og Abekatten?« spurgte Arthur. Men Hr. Janko sørgede selv for sin Mad. Den nappede et Stykke Postej, som Fruen lagde paa min Tallerken, og slugte det saa graadigt, at det nær var kom-