87 met ham paa tværs i Halsen. Fruen 1o og gav mig et nyt Stykke, og var jeg end ikke ved at kvæles i det som Janko, spiste jeg det ikke mindre graadigt. »Stakkels Barn!« sagde Damen igen og skænkede mig et Glas Vin. »Se her, tag dette til at styrke dig paa. Nu skal jeg sende Bud efter nogle Kødben til Hundene — og Mælk kan de vel ogsaa drikke?« Aah, den rare Frue — aah, det dejlige Maaltid Mad! Aldrig havde jeg smagt noget lignende. Fruen sagde, jeg skulde spise lige saa meget, jeg lystede, men gøre det langsomt — ellers kunde jeg blive syg efter den lange Faste. Og det kan nok være, vi spiste alle sammen! Den engelske Dreng saa paa os med store, forundrede Øjne, thi vi var alle lige udsultede — selv Vaps, som dog havde faaet det stjaalne Stykke Kød. til Livs, aad som en Tærsker, »I har nok god Appetit,« sagde Damen leende, mens hun stadig lod hente mere Mad, »Men hvis I nu ikke havde mødt os, hvor skulde I saa have spist?« spurgte Arthur. »Saa havde vi ingen Mad faaet i Dag.« »Men i Morgen, hvad saa?« »Saa møder vi maaske igen nogle gode Mennesker, der vil hjælpe os.« »Mama, kom lidt herhen,« bad Arthur og begyndte hviskende en Samtale med hende, Derpaa vendte han sig om og sagde: »Har I Lyst til at blive hos” os?« »Her?« spurgte jeg forbavset. »Ja,« sagde Damen, »Arthur vil gerne have Dyrene at se paa, og du kan spille paa Harpe for os. Saale-