89 med sin sukkersøde Stemme: »Synes lille Arthur, at han er bedre?«x — »Jo Tak, meget bedre,« svarer jeg altid, Han ønsker bare, at jeg døde i Morgen, det er jeg vis paa; men jeg vil leve for at ærgre ham. Han har været saa styg mod Mama efter Faders Død,« sluttede Arthur. Nu kom Fru Milligan tilbage, og jeg spillede igen for dem; men da jeg sang min Vise: »Jeg drager rundt fra By til By,« og kom til det sidste Vers: »Du rige Barn, som kender ej til Sorg og Savn og Nød, giv mig en Skærv; thi husk, at jeg maa synge for mit Brød« — — udbrød Arthur: »Det rige Barn, det er mig, ikke sandt? Men nu maa du ikke mere synge den sørgelige Vise — for nu kan I hvile jer og spise jer mætte hver Dag.« TIENDE KAPITEL. Lykkeligt Liv. Skibet, der nu i flere Maaneder skulde være mit Hjem, hed »Svanen«, Navnet stod med store Bogstaver paa Bagstavnen, og som Stavnbillede bar det en luegylden Svane. Det var fuldstændig indrettet som som et virkeligt Hus, med Sovekamre, Dagligstue og