93 Arthur blev rød i Hovedet og slog Øjnene ned, »Du skal bare tænke lidt over, hvad du siger, og ikke ramse Ordene op,« vedblev jeg. »Lad os se! Hvad handler Historien om? Om en Flok Faar, ikke sandt? Faarene laa rolige ude paa Marken, begynder Historien. Jeg ser dem da i Tankerne ligge imellem hverandre. Der er baade sorte og hvide imellem dem, og smaa Lam, der ligger og dier Moderen. Har du aldrig set saadan en Flok?« »Jo, det har jeg rigtignok,« udbrød Arthur fornøjet, »og nu kan jeg ogsaa se dem i Tankerne, baade de sorte og de hvide Faar og de søde, smaa Lam.« »Godt! Hvem vogter saa Faarene?« »Det gør Hyrden,« »Og hvem ellers?« Arthur tøvede, og jeg pegede hen paa Hundene. Zemire og Vaps laa med Snuden mellem Forpoterne og smaasov, mens Brio sad paa sin Hale, idet han vogtede paa vore Bevægelser. Arthur fulgte Retningen af mit Blik, og da jeg gentog: , »Hvem vogter dem foruden Hyrden?« svarede han: »Aah, det gør Hundene.« »Rigtigt, og naar Faarene nu ligger roligt, hvad gør saa Hundene? Se paa Vaps og Zemire.« »De sover.« »Og Hyrden — hvad tager han sig for?« »Han læser.« »Nej, det gør han ikke,« svarede jeg, »for det kan han muligvis ikke; men han sidder under et Piletræ og har skaaren sig en Fløjte. Hvad bruger han den til?« »Til at spille paa.«