106 en Slikmund, vendte Hovedet bort og vilde ikke engang smage det, Derimod rakte han sin lille Arm ud til Vitalis, og vi vidste nu, at han maatte føle sig meget syg. Han havde nemlig engang haft Brysibetændelse og var bleven aareladt paa Armen; han huskede godt, at det havde hjulpet ham, og hver Gang han nu følte sig daarlig, stak han Armen frem, for at vi skulde aarelade ham. & »Jeg vil hente en Læge,« sagde Vitalis til mig. »Drik du Vinen og bliv liggende, til jeg kommer igen.« Vitalis gik, og efter at jeg havde drukket den varme Vin, puttede jeg mig atter ned i Sengen. Efter nogen Tids Forløb vendte Vitalis tilbage med en fremmed Herre — det var Lægen, Da Vitalis var bange for, at denne ikke vilde ulejlige sig med at se til en Abe, havde han kun sagt, at der var en syg i Huset, som trængte til Lægehjælp. Da Doktoren nu saa mig ligge i Sengen, gloende rød af Vinen, gik han hen til mig og følte paa min Pande. »Hm,« sagde han med en dybsindig Mine. »Han har aabenbart stærk Feber.« »Det er ikke ham, der er syg,« faldt Vitalis hurtig ind, 3 Jeg løftede Dynen i Vejret, og Janko kom til Syne; han havde lagt sin Arm om min Hals og trak Vejret dybt. — Doktoren vendte sig vredt til Vitalis, »En Abekat!« raabte han. »Tror De, jeg er Dyrlæge?« Dermed gjorde han Mine til at gaa; men min Herre vidste at tage sme Folk, Høflig stillede han sig i Vejen