108 Jeg havde 20 Øre, som jeg havde samlet mig i Smaaskillinger, og de gik til Brystsukker til Janko; men det varede ikke længe, før han opdagede, at jeg gav ham et Stykke, hver Gang han hostede, og han var nu saa klog, at han hvert Øjeblik lod, som han fik et Anfald, Da jeg mærkede hans List, nægtede jeg ham naturligvis Brystsukkeret, og saa skulde I se, hvor han kunde bede og tigge om et Stykke. Han foldede sine Hænder og tilkastede mig rørende Blikke; men jeg turde jo ikke give ham mere. Naar han nu saa, at det ikke hjalp, blev han vred, vendte Hovedet om mod Væggen og vilde ikke have noget med mig at gøre. Saaledes gik der flere Dage, da sagde Vitalis: »Remi, jeg har givet min sidste Skilling ud til Medicin — hvis vi ikke vil blive kastet paa Døren i Morgen, maa vi give en Forestilling.« »Uden Vaps og Zemire og uden Janko?« spurgte jeg forskrækket. »Ja,« svarede Vitalis, »der er ikke andet for. Du maa synge, jeg vil spille, og Brio kan gøre Kunster. Vi maa tjene Penge i Aften til at betale vor Regning med. Jeg har faaet Lov til at bruge Salen her ved Siden af.« T Aftenen kom. Vitalis havde kundgjort: »Stor Forestilling af de verdensberømte Kunstnere Signor Brio og Signor Remi,« og med tungt Hjerte tog jeg min Harpe ned fra Krogen. Da Janko saa os gøre Tilberedelser og pynte Brio, rejste han sig op i Sengen og gjorde Mine til at ville følge os, og da Vitalis sagde, at han skulde blive hjemme, begyndte han at tigge om Lov til at komme med.