110 kunde tænke, Kongen var, standsede han og sang sin Vise, og til sidst en Dag, mens han sang: »O Richard, 0, min Konge! Om ogsaa alle forlader dig, er jeg dig tro«, — hørte han fra Taarnet en Røst, der sang til Svar. Det var Kongen. Nu vidste Blondel altsaa, hvor Fængslet var; han hentede Hjælp og udfriede sin elskede Herre. Tilhørerne sad helt tavse. Skønt de fleste var udannede Folk, mærkede de dog, at her var noget, som de ikke hørte til Hverdag. Midt under Sangen aabnedes Døren, og en Dame traadte ind. Det var den fornemme Grevinde, der var kommen til Byen om Morgenen og skulde rejse om Aftenen. Hun satte sig stille ned og hørte opmærksomt efter. Da Sangen var endt, rejste Folk sig for at gaa, og Brio kom tilbage med Tallerkenen; men det var kun lidt, der var kommet til. Da lød paa een Gang en Silkekjoles Raslen bag ved os — det var den fremmede Dame, »Tilgiv, at jeg forstyrrer,« sagde hun til Vitalis; »men jeg kan ikke gaa uden at have takket Dem for den Nydelse, De har givet mig. De er en stor Sanger.« »De spøger, Frue,« svarede Vitalis med et sørgmodigt Smil, »en gammel Mand som jeg.« »Aah, det er ikke Ungdommen alene, det kommer an paa,« sagde Damen livligt, »det er Geniet, og det har De, trods nogen. Endnu en Gang, Tak for i Aften!« Hun bøjede sig ned og lagde et Guldstykke paa Brios Tallerken; derpaa gik hun hurtig ud af Salen, »Se, et Guldstykke, Herre, hun har givet os et Guldstykke!« raabte jeg henrykt. »Nu kan Janko faa Medicin igen,«