113 mig, »jeg troede, du var hjemmefra — men det er godt for dig, saa skal du vel ikke blive hos Garafoli?« »Er han da ikke rar?« spurgte jeg ængstelig. Drengen rystede alvorlig paa Hovedet og gik igen hen til Gryden. Jeg nærmede mig Ilden for at varme mig, da jeg til min Undren opdagede, at Grydens Laag var surret fast med en lille Lænke og en Hængelaas, mens Dampen gik ud af et Rør, der var sat ned i Gryden. »Hvorfor er den lukket med Hængelaas?« spurgte jeg forbavset. »For at jeg ikke skal tage noget af Suppen,« svarede han. Jeg kunde ikke lade være at smile. »Du maa ikke tro, jeg er en Slikmund,« sagde han alvorlig, »i mit Sted vilde du maaske ogsaa tage en Mundfuld, naar du kunde komme til. Men at lugte Suppen og Dampen er ti Gange værre end Sulten selv.« »Sulter Garafoli jer?« spurgte jeg. »Om han gør? Garafoli er en Djævel — han baade sulter og prygler os. Vi maa skiftes til at passe Maden, og den, der passer Maden, faar den Dag ingenting at spise — »han har nok af Lugten,« siger Garafoli, men det er meget værre.« »Slaar din Herre dig?« vedblev han. »Nej, aldrig,« svarede jeg. »Men du, er du bleven slaaet?« »Ja, tidt,« svarede han, »naar jeg kommer hjem og ikke har tjent 50 Øre, siger han: »Karlo, lige saa mange Øre, du mangler, lige saa mange Slag.« — Se her, hvor mit Hoved er ophovnet — denne Gang bliver Frændeløs. 8