115 »Begynd saa,« sagde Garafoli og satte sig mageligt til Rette. »Nr. 1. Matias!« En Dreng traadte frem og rakte Garafoli en Haandfuld Kobbermønter, som denne talte op med det samme, »40,« sagde Padronen. »Du skulde bringe mig 50, og du skylder mig endda een fra i Gaar.« Drengen rystede over hele Kroppen. »Det er ikke min Skyld,« stammede han. »Ingen Snak — du kender Reglementet. Trøjen af og stil dig op!« Drengen adlød, han trak Trøje og Vest af og smøgede Skjorten ned til Bæltestedet. Garafoli rejste sig og tog en stor Pisk, der stod i en Krog. »Bi lidt,« sagde han, »det kunde jo være, at der var flere, som mangler noget — saa kan du faa Selskab.« Han satte sig paa ny. »Nr. 2. Peter!« befalede han. En lille Dreng nærmede sig frygtsomt; han bar et stort Stykke Træ under Armen. »Kom med Pengene,« sagde Garafoli, »Jeg har fundet et Stykke Træ, som kan være godt til at varme med,« svarede Drengen. »Et Stykke Træ,« gentog Garafoli, »det kan bruges; men Pengene?« Den lille bøjede Hovedet. »Jeg har ingen,« hviskede han. »Ingen Penge — ikke en Øre, ikke en eneste,« raabte Garafoli og blev højrød i Hovedet af Raseri. »Din lille Slange — du vover at komme hjem uden Penge — der, tag det og det og det« — han vendte Pisken i Haanden, og med det tykke Skaft lod han Slagene regne ned over den ulykkelige Dreng. I Førstningen søgte Dren- 8