Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
-251
Vi fik et Maaltid Mad og ventede en Stund, men
der kom ingen Sømand, Saa sagde Bob til sidst, at
han vilde gaa ned i Byen og forhøre sig; vi skulde
bare roligt blive deroppe. Vi havde selvfølgelig taget
et Værelse for os selv, thi det var alt for farligt at
vente i den aabne Skænkestue.
Som vi nu sad der, hørte vi med eet en kendt Røst
i Værelset lige ved Siden af os — en Røst, som fik mig
til at fare sammen i Rædsel, thi det var Thompsons!
Tyvens! Min Faders! Hvorledes kom han her? Han
var jo fængslet,
»Er vi alene?« spurgte han Værten, som aabenbart
fulgte ham op.
»Ja — her kan De være uforstyrrede,« lød Svaret.
Værten vidste tydelig nok ikke, at vi havde faaet dette
Værelse, som hans Kone havde vist os.
Nu var der en anden Røst, som talte. Den lød helt
anderledes end min Faders raa Stemme.
»Lad os saa komme til Forretningerne, Thompson!
Sæt Dem ned og hør, hvad jeg har at sige,«
»Ja, Hr, Milligan,« svarede min Fader, »Det var
rigtignok et Held, at jeg mødte Dem, for jeg er i en
forskrækkelig Knibe,«
»Ja saa! Og nu vil De have, at jeg skal hjælpe
Dem?«
Min Fader begyndte derpaa at give en Historie til
Bedste om, hvorledes han og hans Familie falskelig
var bleven skyldt for et Kirketyveri, hvorledes Allan
og Ned var bleven sat fast, men at han selv ved et
heldigt Tilfælde ikke var ved Vognen den Gang, og
nu maatte Hr. Milligan hjælpe ham over til Frankrig,
hvor han vilde opholde sig, til Sagen var døet hen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
