Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
12. 14.
Ikkje vart øydin daude Meg er myrkt aa øygne
agande konge lagi mann so daadstor annan ;
(røvar-grusten gauve i vide heim ikkje skodar
gull-prydd odd ikkje skydde); skalden ramn-fødar jamnhæv.
heller alle mæte Orrugt hjarta ervde
mildings hermenn vilde ovraust milding; i gildskap
falle no med sin førar ingin yvigangs hovding
frøkne, enn grid dei søkte. evlde med honom tevle.
13. 15.
Vidt fór um yxylving orde, Hugfaste Harald seg visste
ovleg vart han lova, hævast mot kvar den gjæving
han som or Nid nordan under Midgard; til enden
nøytug herskip støytte. ære slik han naut bera.
Hættin, vaagall, modig. — Øydin, audsleg, einsleg (med
tanken paa de som er sagt etterpaa, at so mange fall med Harald).
— Grust eller gruste, tugtemeister; gauv, røsleg, staut, gild.
(Segni veit og aa fortelja de, at Heming, han som de er sagt skaut
Harald, hadde gull-vavde pilir). — Nøytug, driftig, hæv, dugande.
— Med skalden meiner Arnor her seg sjølv. — Yvigangs,
framifraa, som gjeng yvi andre. — Evle, orke. — Midgarûd,
borg-garden utan-kring mannaheimen (laga av augnebrunine paa
Yme).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>