Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
339
«Nu véd jeg det!» sagde han med et
lettende Suk, «Børje har fattet Mistanke?»
«Nej.»
«Men, Marianne!
«De maa rejse. Jeg vil drive det igennem.
Koste hvad det vil, men det skal ske. Det
er en Skam! en Vanære! — Jeg er en andens
Hustrit. >
Nu brød han ud i Latter, skærende, hyste-
risk, som en opirret Kvinde:
«Og det har De ikke vidst førend nu?»
«Ja, haan mig kun saa meget De vil. Det
har ingen Ting at sige, bare De rejser.»
Det bedende Udtryk i hendes Ansigt var
borte. Hun var oprørt, men ogsaa bestemt.
«Ja, tal nu blot rent ud af Posen! Hvad
har Børje sagt? Jeg traf ham i Esløf, men
han lod sig ikke mærke med noget, »
«Hvad skulde han lade sig mærke med?»
Selvopholdelsesinstinktet drev hende tilat lægge
en vis Stolthed i Tonen.
Hans Pupiller syntes at vokse, Det var,
som brændte de gennem Øjenlaagene og gjorde
dem rødkantede, og der fløj et stygt Udtryk
over de naalfine Furer ved hans Mundviger.
«Aa, man har i Sinde at tale i høje Toner!
Men -husk’paa — Fru Olessén — åt’ som man
raaber i Skoven, faar mån Svar, og hvis
De kommer med Fornærmelser, saa svarer
BØR
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
